Ændring af brugerprofil
Se hvordan du selv ændrer dine brugeroplysninger, som f.eks. afhentningssted, telefonnummer og pinkode.
Du kan ændre i dine kontaktoplysninger, sætte dine reserveringer på pause, ændre afhentningssted etc. når du er logget ind på bibliotek.kk.dk.
Det kan du ændre:
- Vælge afhentningssted
- Sætte reserveringer på pause
- Ændre eller tilføje mail
- Ændre eller tilføje nummer på mobil
- Ændre pinkode
Vær især opmærksom på at skrive mail og mobil korrekt. Hvis vi ikke har de korrekte oplysninger, vil du ikke modtage notifikationer om afleveringer eller reserveringer.
Hvis du ikke ønsker at oplyse mobil eller mail, får du ikke besked fra Biblioteket, med mindre du henter vores app. Du vil ikke få besked om, at dine lån er ved at udløbe.
Sletning af brugerprofil:
Du kan få slettet din brugerprofil/lånerkonto i systemet, så længe du ikke har nogle udlån eller eventuelle gebyrer og erstatninger som ikke er betalt. Hvis du ønsker at blive slettet, skal du møde op på biblioteket i den betjente åbningstid med billed-id.
Inaktive lånere slettes automatisk efter to år.