Jarmers Tårn
Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.
Af Sune Hundebøll
Tårnet er formentlig bygges omkring 1500 i røde munkesten med et mønster af mørkbrændte sten. Tårnet har været en del af den kraftige fæstningsmur omkring datidens København.
Det forlyder, at tårnet er rejst der hvor venderne brød igennem byens befæstning i 1259 under ledelse af fyrst Jaromar II, senere forvansket til "Jarmer".
Efter at Jaromar II tropper var trængt gennem forsvarsværket, plyndrede de byen, stak ild til husende og ødelagde Absalons borg på Slotsholmen.