Viser hjemmesidens indhold for "Bag om København - Indre By" (59)

Med sommerens komme kan man igen købe en is, en kop kaffe eller en souvenir på toppen af Rundetaarn. Salget fra Topkiosken er imidlertid blot det seneste kapitel i historien om handel i det gamle tårn.

Den store majestætiske bygning på Kongens Nytorv 13 huser Danmarks største stormagasin. Det var Magasins to grundlæggere, der stod bag byggeriet af huset, der i 1893 åbnede for et begejstret og forventningsfuldt publikum.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

160 meter mellem Gammel Mønt og Åbenrå; det er Vognmagergade. En kort gade med husnumrene 5, 7, 9 og 11 samt 2, 8, 8B og 10. Beskeden, jo vist, men ikke uinteressant.

En juletragedie: Juleaften var der drukgilde i Vognmagergade 17. Dagen efter fandt man en kvinde liggende død. Her er sagen, som aviserne beskrev den.

Magasins juleudstillinger: Der var en tid, hvor mekaniske nisser og snelandskaber i vat kunne trække store folkemængder til Magasins julevinduer.

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

En historisk selfie fra årene omkring 1910-12 fortæller om en revolution inden for fotografiet og trækker tråde til den berømte teatermaler Carl Lund, der gang på gang overgik sig selv fra sin malersal i Rundetaarn.

Med Regnbuepladsen og Vester Voldgade i den ene ende ligger Farvergade centralt i København. Det tager ikke lang tid at gå fra ende til anden. Lidt over 150 meter er der, til gadeforløbet ændrer navn til Kompagnistræde.

Druk: Nytårsklokkerne er klinget af. Rusen og forhåbentlig tømmermændene har lagt sig, og for manges vedkommende er januar hvid, det vil sige alkoholfri.

Thesalonen i Magasin: Da Magasin i 1914 endnu engang udvidede forretningen på Kongens Nytorv, var et af de nye tiltag en thesalon med tilstødende læsesal.

En marmortavle øverst oppe i Rundetaarns Sneglegang trækker tråde til både Christian VII’s rundhåndethed, stanken af lig og ønsket om at holde sig under radaren. Og så er den hugget af en af 1700-tallets største danske billedhuggere, selv om den unægtelig hører til hans mindre kendte værker.

Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen, der i 2023 kan fejre sit 400-års jubilæum.

Det er ikke altid respekt for kulturarven, der har kendetegnet københavnernes og turisternes besøg i Rundetaarn. Tag bare de sært hemmelighedsfulde indridsninger i sneglegangens ruder, der kan være små kunstværker af sirlighed og dermed selv en slags kulturarv.

Rundetaarn: I den aktuelle oprulning af Danmarks fortid som kolonimagt titter Rundetaarn frem i en overraskende rolle. To unge grønlændere, der blev sendt til landet i 1720’erne, mødte nemlig tårnet som et genkendeligt indslag midt i alt det fremmede.

Der går en direkte linje fra den store danske astronom Tycho Brahe, der for 450 år siden opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, til Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Også selv om Brahe aldrig har sat sin fod i tårnet.

Rundetaarn stod på scenen, da Danmarks første revy havde premiere på Casino-teatret i København nytårsaften 1849. Tårnet medvirkede i form af en talende og syngende papfigur, der fiskede stemmer til et valg til Rigsdagen.

Den franske astronom Jean Picard vidste præcis, hvad han gik efter, da han ankom til København i august 1671. Men en tur i Rundetaarn var ikke det eneste, han fik ud af sin rejse, der foregik med bevågenhed fra selveste Solkongen.

Rundetaarn: Gennem århundreder har Rundetaarns robuste mure ydet beskyttelse til københavnere, der søgte ly mod bål, brand og bomber. Også under Anden Verdenskrig var Sneglegangen indrettet som tilflugtsrum under de allierede luftangreb.

Kort om varehuset og masser af referencer til videre læsning: Daells Varehus blev etableret af brødrene Christen og Peter Møller Daell. Firmaet begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. Den første adresse var i Studiestræde 21.

Martin Nyrops nye rådhus, et mesterværk inden for arkitektur, blev indviet den 12. september 1905, men inden da var mange funktioner allerede flyttet ind i Københavns Rådhus.

Pistolstræde i Københavns centrum er et af de mange gadenavne der kan sætte fantasien i gang. Men hvor kommer navnet fra?

Den sidste rest af Københavns middelalderlige befæstning forsvandt sammen med volden i slutningen af 1800tallet. Der er stadig spor i byen f.eks. i gadenavnene Vester Voldgade og Nørre Voldgade. En enkelt ruin står også tilbage: Jarmers Tårn på Jarmers Plads nær Rådhuspladsen.

I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom"

Da kampsignaler for kvinders ligestilling lød over landet, tog Dansk Kvindesamfund initiativ til en tegneskole for kvinder.