10 fede tegneserier på engelsk til børn
Tegneserier fremmer og understøtter læseglæden hos børn.
Af Regitze Jørgensen & Julie Ottosen
Det har børnebibliotekarerne vidst længe og du skal derfor ikke være bekymret hvis dit barn læser mange af de kulørte hæfter. Tværtimod kan du ånde lettet op og stikke dem nogle flere, for tegneserier ER rigtig litteratur.
Heldigvis er der de senere år kommet rigtige mange gode tegneserier på dansk, men der bliver altså udgivet mere rundt om i verden, end der bliver oversat til dansk. Derfor har vi samlet en liste til jer med de bedste tegneserier på engelsk, hvis I også har poder, der usandsynligt hurtigt virker til at mestre dette sprog. Og så kan de både læse og øve sprog, det er altså win-win.