En sømand går i land

Peder Frederik Jensen: Rans vilje

Med 'Rans vilje' har Peder Frederik Jensen for en stund forladt sine velanmeldte samtids udgivelser om dagens Danmark. Jeg er kæmpe fan af forfatteren og læser med stor fornøjelse hans bøger, og derfor også denne, hvor vinklen er en anden. Socialrealismen er nu rykket ca.150 år tilbage til november 1872, hvor en stormflod hærger det sydlige Danmark.

Sømand og eneboer

Romanen er bygget op omkring sømanden Roar, der går i land, bosætter sig i en forfalden hytte. Særlingen bliver af de lokale budt 'velkommen' på deres måde.

At han går i land er på sin måde gudinden Rans vilje. Ran er kone til Havets gud Ægir og tager sig af sømænds skæbne, liv og død.

Sømandens mange år på havet, har beriget ham med en nyttig erfaring, som handler om vandets opførsel i stormens rasen, at ’man ikke kan holde fast på vandet’.

Bosættelse

Han bygger et solidt hus, som redder ham gennem stormbølgen, de lokale vil ikke lytte til denne særling, som har en skildpadde tatoveret på issen.

Han forklarer dem formålet med, at bygge præcis hvor han gør. De lokale vil have ham indenfor diget. Det bliver deres skæbne og mange mennesker og dyr lader livet i naturkatastrofen.

Stilhed efter stormen

Efter stormbølgen flyder lig af dyr og mennesker rundt i vandet og sømanden oplever en kærkommen stilhed, som tragedien også har bragt med sig.

Efter vandet har trukket sig tilbage, observerer han tilmed en kasse, der driver omkring. Efter mange og lange overvejelser bringer han kassen ind i sit hjem. I kassen ligger et barn mellem 'spæd og rolling' og ved nærmere eftersyn er det en pige, en lille levende pige.

Sømanden, pigen og fortiden

Han tager pigen til sig, og skaber på trods af manglende erfaring et varmt og værdifuldt forhold til den lille skabning. Han er ikke længere alene, han har et barn at tage sig af. I pigens kontakt med sømanden vokser sømandens egen historie frem.

En trist og følelsesfuld fortælling om hvordan sømandens kære søskende døde, efter faren havde forladt dem og 'byttet plads med feberen'. Han og moderen blev kastet på porten. Faren havde ikke efterladt dem 'udkomme' kun 'gæld'.

Moderen gik i sin sindsyge i havet. Sømanden havde mistet alt han havde kært. 

Beskrivelsen af hvordan sømandens liv sammen med pigen, mens han snitter kunst og gør sig nyttig, bringer minderne frem er et rent mesterstykke. Hvordan han arbejder med, at ryge sildene, der har hobet sig op i vandkanten, så ej heller de går til spille.

Alting får en ende

Tiden går, overlevne vender tilbage, arbejdsfolk dukker op og begraver ligene med mere eller mindre respekt, men der kommer også nye planer for området, som ikke ligger i sømandens smag. Roen er forbi.

Forfatterkommentarer

Romanen indledes og afsluttes med forfatterens kommentarer med en perspektivering til vores tids Danmark som en ’mariekiks' i et glas vand’.

Læseoplevelse

Det er en roman om naturens kræfter, om menneskers følelsesmæssige relationer og deres interesser. Den handler også om vold, skæbne, liv og død og grådighed.  - Det er historien om hvordan ’drengen fra sivene’ bliver til ’tykskalle’, hvordan købmandskonen Lise Mikkelsen med sin helt egen tilgang til tilværelsen bliver genstand for sømandens kærlighed.

Hvordan jorden skifter ejer fra baronen til sømanden, og måske tilbage igen. Jeg har lyttet til bogen, der ligger på eReolen – oplæser skuespilleren Helle Fagralids smukke og stemningsmættede stemme klæder Peder Frederik Jensens fine sprog, en oplevelse, som jeg kan anbefale på det varmeste.