Månedens forfatter - Lone Hørslev om Svømmende, rygende, grædende

Lone Hørslevs roman Svømmende, rygende, grædende fortæller med sort humor om en kvindes alkoholmisbrug

Af Berit Freyheit

Forfatter Lone Hørslev udgav i starten af 2024 romanen ”Svømmende, rygende, grædende”, hvor læseren møder den 47-årige forfatter og alkoholiker Anna Mette Hansen.

Gæst på Hovedbiblioteket

Lone Hørslev var gæst på Hovedbiblioteket i København i starten af maj 2024 og blev interviewet om romanen af litteraturredaktør på Weekendavisen, David Jacobsen Turner, og det er det arrangement som podcasten er bygget over.

Musik, digte og noveller

Lone Hørslev har et langt forfatterskab bag sig, og hun har også udgivet musik sammen med Mads Mouritz og Solvejg Sandness. Hun er født 1974 , opvokset i Holstebro og uddannet fra Forfatterskolen 2003. Hun har skrevet 6 romaner, 6 digtsamlinger og en novellesamling.

Om podcasten

Podcasten er produceret og tilrettelagt af Claus Vittus og indgår i serien 'Månedens Forfatter', som er en podcast-serie, der har eksisteret i syv år og som har mere end 90 forfatterportrætter repræsenteret i lydform. 

Musik: Mountain Air af Cody Francis