Læseklub Outsideren

Læseklub for unge/voksne der er psykisk sårbare. Bibliotekaren Christine deltager i møderne som facilitator for den gode samtale og det trygge rum, som deltagerne har brug for.
Læseklubben mødes onsdage i lige uger kl. 12-13.30 på Nørrebro.
Læseklubben er åben for nye medlemmer.

Generelt om klubben

Outsideren er "en frivillig brugerdrevet forening, hvor mennesker med psykiske lidelser producerer film, artikler og blogindlæg. Vi fortæller om smukke morgener, kriser og vejene tilbage til hverdagslivet.


Vores artikler, blogs m.m. henvender sig til alle – uanset om du har prøvet psykiske lidelser på egen krop, om du er pårørende, fagperson – eller bare interesseret. Outsideren er altid et talerør for mennesker, der har haft – eller har – psykisk lidelse."Læseklubben er startet i marts 2022 Læseklubben er blevet til i samarbejde med Foreningen Outsideren og har plads til flere medlemmer. 

Indtil videre har vi bl.a. læst Sayaka Muratas Døgnkioskmennesket og Jordboerne, Hvis man begyndte at spørge sig selv af Adda Djørup, Dårlig karma af David Safier og Mosaik af Ellen Bache. Samt nydt højtlæsning af både digte og noveller af så forskellige forfattere som Thomas Oldrup, Emil Aarestrup m.fl.

Ønsker du at blive en del af vores læseklub? For tilmelding, kontakt venligst Københavns bibliotekers læseklubkoordinator. Detaljer vedrørende tilmelding og yderligere information vil blive fremsendt herefter.

Praktiske oplysninger  

  • Læseklubben mødes onsdage i lige uger kl. 12-13.30 i Outsiderens lokaler i Heimdalsgade på Nørrebro.
  • For unge/voksne der er psykisk sårbare. Lige nu er der 6 deltagere, så der er plads til flere. 
  • Vi læser bøger på dansk. Men bøgerne kan komme fra hele verden.