Lotte Fløe Christensen
Litteratur og lyrik

Litterær lysvandring

Tid
19:00 - 20:30
Pris
1 stks. billet: 60 DKK
Sted
Ørestad Bibliotek
Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Vestamager Metrostation, Ørestads Boulevard 99, 2300 København S
Skærp sanserne, lyt og oplev aftenens magi

På med det praktiske fodtøj og kom med på Fælleden, når litterat, litteraturformidler og forfatter Lea Fløe Christensen pakker rygsækken med bøger kurateret til vandringerne i Fælledens landskaber. Undervejs på turen vil Lea læse op af og formidle mange slags bøger, der knytter sig til årstiden, flora, fauna og måske også til nogle af de store tanker, der pludselig synes at være plads til under åben himmel.

Det er som om sanserne skærpes lidt, når man er under åben himmel, og de oplæste tekster er akkompagneret af fuglesang eller løvets sagte susen. Naturen gør hvad den gør, og et landskab er sjældent det samme. I februar gik vi sammen i mørket med Lea, på denne fejrer vi lyset sammen med hende og litteraturen.

Det praktiske:


Mødested: Foran Vestamager Metrostation - ikke oppe på perronen. Turen rundt på Fælleden foregår i middel tempo - ujævnt underlag kan forekomme. Aflyses IKKE i dårligt vejr - vi tager passende tøj på og finder evt lidt ly undervejs.

Man er velkommen til at medbringe noget varmt eller koldt at drikke til eget forbrug, der er pauser i vandringen under oplæsningerne.

Arrangementet er sat i verden af Kultur Amager Vest (Kulturhuset Islands Brygge og Ørestad Bibliotek), og støttet af By & Havn.

Fotograf: Lotte Fløe Christensen