- Date
- Tid
- 15:00 - 16:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Bibliotek
- Ørestad Bibliotek
- Adresse
-
Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark
I anledning af børnebogsfestivalen Vi elsker bøger har Ørestad Bibliotek inviteret de to spændende kunstnere Fred Tornager og Salina Schjødt Larsen til livetegning og oplæsning for børn. Sammen vil de levendegøre forfatter Salina Schjødt Larsens fantasybog ”En fugl af ild”.
Fortællingen kommer til at springe ud af bogens sider når Salina med masser af indlevelse læser højt fra sin bog, og illustrator Fred Tornager livetegner dertil. Kom med - det bliver uden tvivl forrygende!
Alder: Fra 6 år
Om kunstnerne
Fred Tornager er tegneserieskaber, med en bachelor i graphic storytelling fra The Animation Workshop i Viborg. Fred er meget inspireret af manga og vestlige tegnefilm, og har for nylig vundet Claus Deleuran prisen for årets bedste web-tegneserie for fortællingen om Ildjætten Gunhild, der vil stoppe Ragnarok.
Salina Schjødt Larsen er en produktiv forfatter, uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, og med et bagkatalog på over hundrede bøger for børn og unge. Bøgerne handler om alt fra dystopiske og magiske verdner, dræberklovne, farlige cyborgs, nisser, gaming, seksualitet, køn, pillemisbrug blandt unge, kærlighed, overgreb, zombier og meget mere!
Salina bor i Ørestad, og vi er meget glade for at kunne præsentere en helt lokal forfatter.
Om Vi elsker bøger festivalen
Arrangementet afholdes som en del af Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen er for de 0-14 årige og deres voksne, og finder sted d. 17-22. marts rundt om på byens 20 børnebiblioteker. Dette års tema er Glubske væsner og magiske evner, hvor du kan fortabe dig i magiens univers med beskyttende formularer, styrkende trylledrikke og få eventyrlige oplevelser - lad børnelitteraturen sluge dig hel og æde dig rå!
Du kan læse om alle festivalens aktiviteter på bibliotek.kk.dk/vielsker