Foredrag og debat

Et skæbnevalg i USA

Foredrag med Niels Bjerre-Poulsen
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 75 DKK
Medlemmer af Liv i Sundby: 30 DKK
Bibliotek
Ørestad Bibliotek
I samarbejde med
Liv i Sundby
Adresse

Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark

Adskillige amerikanske præsidentvalg er i de seneste årtier blevet udråbt til at være skæbnevalg, men ingen af dem synes at have haft så afgørende en betydning for det amerikanske demokratis videre skæbne, og for USA’s rolle i verden, som valget i november 2024. 

Historiker Niels Bjerre-Poulsen gør i dette foredrag status over valgkampen, over de træk ved samfundsudviklingen, der har ført til dette skæbnevalg, og for valgets mulige konsekvenser - såvel for det amerikanske demokrati, som for resten
af verden.

Om Niels Bjerre-Poulsen

Niels Bjerre-Poulsen er lektor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, forfatter til en lang række bøger og artikler, og en af de danske mediers hyppigst anvendte eksperter i amerikansk politik og amerikanske samfundsforhold.

Praktisk info

Foredraget er arrangeret af Liv i Sundby. 
Billetter koster 30 kr. for medlemmer af Liv i Sundby og 75 kr. for alle andre.