Foredrag og debat

Vild med videnskab: Big history - kosmos, liv og bevidsthed

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Østerbro Bibliotek
Dag Hammarskjölds Allé 19,
2100 København Ø
Kom med på en rejse fra Big Bang til bevidsthed, igennem tre samtaler mellem naturfilosof Morten Grønborg og henholdsvis astrofysiker Anja C. Andersen, geolog Minik Rosing og forfatter og naturvidenskabelig meningsdanner Tor Nørretranders.

Kom med på en rejse fra Big Bang til menneskelig bevidsthed, når naturfilosof og journalist Morten Grønborg fører os igennem en samtale med 3 af de største danske videnskabelige personligheder i nyere tid: astrofysiker Anja C. Andersen, geolog Minik Rosing og forfatter og naturvidenskabelig meningsdanner Tor Nørretranders.

Morten Grønborg er forfatter til bogen: ”Alting er altid i bevægelse - En fortælling fra tidens begyndelse”. Det er en moderne oprindelsesfortælling, hvor kosmos, liv og bevidsthed bindes sammen i ét samlet narrativ. Konceptet kalder han for Big History og formålet er at skabe forståelse for, hvordan kosmos, vores planet og menneskelig kultur hænger sammen.

Med udgangspunkt i hans bog vil Morten Grønborg have en nærværende samtale med fokus på de tre nedslagspunkter: kosmos, liv og bevidsthed.

 

Kosmos v. Morten Grønborg og Anja C. Andersen d. 12/11 kl. 19-21

I denne første samtale i arrangementsserien vil Morten Grønborg snakke med astrofysiker Anja. C. Andersen og Bing Bang, universets begyndelse og kimen til livets opståen.

 

Liv v. Morten Grønborg og Minik Rosing d. 19/11 kl. 19-21

Sammen med geolog og professor Minik Rosing vil Morten Grønborg komme ind på Grønland og nogle af de ældste biologiske spor af liv på Jorden—dateret 3,8 milliarder år tilbage.

 

Bevidsthed v. Morten Grønborg og Tor Nørretranders d. 26/11 kl. 19-21

I denne sidste samtale vil Morten Grønborg snakke med forfatter og naturvidenskabelig meningsdanner Tor Nørretranders om bevidsthed og naturvidenskabens betydning i det moderne samfund. Sammen vil de udforske menneskets plads i verden og vores måde at forstå både kroppen og samfundet på.
 

 

 

Om Vild med videnskab:

Arrangementer er en del af Københavns Bibliotekers "vild med videnskab" festival der finder sted i oktober og november.  Du kan opleve formidling af videnskab til voksne i mange forskellige formater på alle Københavns Biblioteker.


Billetter:

Bemærk at arrangementsserien opleves bedst som en samlet helhed dvs. hvor man oplever alle 3 samtaler for at få en samlet historisk forståelse. Man kan købe en samlet billetpakke med rabat eller billetter til de invididuelle arrangementer i serien.

Obs. Billetter refunderes ikke medmindre betingelserne for arrangementet ændres.