Tilbud til skoler
Østerbro Bibliotek
Biblioteksorienteting
Biblioteksorientering og læseinspiration til alle elever; Hvad kan eleverne bruge biblioteket til? Og hvordan?
Trænger jeres klasse til at komme lidt ud? Og måske få ny læseinspiration? Bibliotekerne på Østerbro (Østerbro og Øbro Jagtvej Bibliotek) tilbyder biblioteksorienteringer, hvor klasse kan komme på besøg og få mere at vide om hvordan man bruger biblioteket samt få lov at snuse til alle vores gode bøger og udstillinger. Og selvfølgelig låne bøger med hjem.
Er eleverne ikke indmeldt i forvejen, kan forældrene meget nemt oprette dem via hjemmesiden
Der vil være forskel på, hvordan sådan et besøg forløber, alt efter hvilket klassetrin, der kommer på besøg, da vi naturligvis tilpasser besøget til de enkelte klassetrin og eleverne.
Som noget nyt har vi til udskolingseleverne en særlig biblioteksorientering, hvor vi tilbyder en kort indføring i kildekritik og informationssøgning med udgangspunkt i bibliotekets fysiske og digitale ressourcer samt internettet og korte opgaver, som eleverne skal løse enten i grupper eller individuelt. Til de yngste elever tilbyder vi Bogbingo i januar/februar og i efteråret kan man booke sig ind til en Booktasting. Skriv til os for at høre mere.
Andre tilbud til skoleklasser:
Kontakt
I er altid velkomne til at kontakte os for at høre mere og lave en aftale. Skriv til kontaktperson for skolerne, børnebibliotekar Regitze