Sommerscenen: Richard Farrell

Richard Farrell
Kvarterhuset får besøg af en meget alsidig musiker

Date
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Kvarterhuset
Bibliotek
Sundby Bibliotek
I samarbejde med
Amager Øst Lokaludvalg ; Café Luan
Adresse

Jemtelandsgade 3
2300 København
Danmark

Richard Farrell er en irsk sanger, sangskriver, producer, pianist og guitarist, bosat i Danmark, hvor han har arbejdet som musiker siden 2015. Richard har været frontmand og sangskriver i Trainman Blues siden 2017, og bandet har udgivet tre albums. Første album ‘Trainman Blues’ vandt en Danish Music Award for årets Bedste Blues Album i 2018. Andet album ‘Shadows And Shapes’ vandt i 2021 DMA priser for Årets Bedste Album og Blues Liveprisen. I 2022 var bandets album Live at The Station nomineret for Årets Bedste Album. Han vandt Danish Blues Challenge i 2018 og har spillet over 1000 koncerter i Danmark og Europa. Han spiller både alene, med hans kvartet, i duoen Buds samt bandet The Cornbread Project og i mange andre konstellationer. Udover at komponere og skrive sange til hans egne projekter arbejder Richard også sammen med en lang række internationale kunstnere, hvor han både skriver tekster, melodier, indspiller og fungerer som producer. Richard får inspiration fra Van Morrison, Nina Simone, Stephen Stills, Nick Drake, Paul Brady og mange flere. Hans tilgang til musik er rå, åben og intuitiv og Richard emmer af nærvær både i hans arbejde og som person. I foråret 2022 udgav Richard  hans EP Violet Fire og i februar 2023 udgav han albummet Bathing In Cold Water, som har fået fantastiske anmeldelser både i DK og udlandet. Richard Farrell er en kreativ, produktiv og inspirerende kunstner man bestemt bør holde øje med.

Richard Farrell optræder denne dag solo. Koncerten foregår på Kvarterhusets udendørs scene (med mulighed for at rykke indendørs, hvis vejret er imod os). Der er gratis adgang og Café Luan tænder op for grillen.