Litteratur og lyrik

Forfatteraften på Sydhavnens Bibliotek

Tid
19:00 - 21:00
Pris
1 billet: Gratis
Sted
Sydhavnens Bibliotek
Wagnersvej 19,
2450 København SV
Café Karen
Kom og oplev Malte Tellerup, Fine Gråbøl, Tom Silkeberg og Marie Bjørns bedste boganbefalinger og egne tekster.

På første sal i Karens Minde sidder en række eminente forfattere og dramatikere til dagligt og skriver. Normalt foregår det i det skjulte, men d. 17. november inviterer de os ind i deres kunstneriske universer.

De vil både læse op fra egne tekster og anbefale nogle af de bedste bøger, de har læst i den seneste tid. Det bliver med andre ord en aften, som både giver indblik i deres egen skrivevirke – og den litteratur, som inspirerer dem i deres arbejde. 

Fra kl. 17.00 det vil være muligt at købe tapas og drikkevarer. Så kom endelig i god tid og find en plads og forsyn jer inden arrangementet begynder.

Det er gratis at deltage, men man skal hente en billet enten på Sydhavnens Bibliotek i den betjente åbningstid eller ved at klikke på linket ovenfor.

 

Om forfatterne:

Malte Tellerup debuterede i 2017 med romanen Markløs og modtog året efter Blixenprisen i kategorien ”Årets litterære talent”. Sidenhen har han udgivet romanerne Hedeselskabet (2020), Mestrene (2023), Sprængfabrikken (2023) og den nye digtsamling, Landsbyen genrejst (2025). Og selvom bøgerne varierer i omdrejningspunkt (lige fra håndboldhallen til sprængningen af Cheminova), så har de det til fælles, at de undersøger relationen mellem lokalsamfundet, mennesket og jorden under os. 

Fine Gråbøl markerede sig allerede som en spændende stemme i dansk litteratur med hendes debut, Ungeenheden (2021), for hvilken hun vandt BogForums Debutantpris. Senest har hun udgivet Hundrede børn (2024), som er en musikalsk fortælling om fællesskaber. Hendes romaner føles personlige, poetiske og kritiske på en og samme tid – samtidig med at det leveres i fængende fortællinger.

Tom Silkeberg er dramatiker og dramaturg og har siden 2021 været tilknyttet Betty Nansen Teatret. Han har skrevet scenetekster til flere af teatrets forestillinger, heriblandt Animal Farm, Iliaden og Kejseren af Portugalien. I 2026 udgav han essaysamlingen Tørklædet & puden, hvor han undersøger, hvad det vil sige at skrive dramatik i det 21. århundrede. Silkebergs arbejde kredser om sprogets muligheder og begrænsninger, og om hvordan teatret kan skabe nye perspektiver på politik, magt og menneskelige relationer. 

Marie Bjørn debuterede i 2020 med teaterstykket Apokalypse, som blev nomineret til en Reumert for Årets Dramatiker. Siden har hun blandt andet skrevet Du vil møde en anden (2022), der modtog en Reumert i kategorien Årets Særpris. Hendes værker bevæger sig ofte mellem det personlige og det mytiske og kredser om kærlighed, sorg, angst og verdens undergang. Med et poetisk og eksperimenterende sprog undersøger hun både de fortællinger, vi skaber om os selv, og de større samfundsmæssige strukturer, der former vores liv.