Tekstil i Tingbjerg Konference

- Date
- Tid
- 13:00 - 18:00
- Bibliotek
- Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
- Adresse
-
Skolesiden 4
2700 Brønshøj
Danmark
Om konferencen:
Kom med til en spændende dag fyldt med inspirerende oplæg, debatter, film, håndværk og meget mere. I løbet af dagen vil der være boder, mulighed for at lytte til podcast og lækre snacks fra fra Café Mors Varme Hænder. Konferencen markerer afslutningen på projektet Tekstil i Tingbjerg.
Om projektet:
Tekstil i Tingbjerg / TiT (2022- 2025) opdyrker et aktivt medborgerskab for deltagerne med tekstilt kunsthåndværk som omdrejningspunkt. TiT er et samarbejde mellem beboere og en række aktører med tilknytning til Tingbjerg. TiT søger at skabe nye forbindelser mellem alle involverede parter og opbygge nye partnerskaber mellem kulturinstitutioner, boligsociale aktører, foreninger, uddannelser og ikke mindst de aktive beboere. Projektet tager udgangspunkt i Tingbjergs lokale design- og håndarbejdsværksted, Igne:Oya, der arbejder med tekstiler og håndarbejde som omdrejningspunkt for aktiviteter og fællesskab. Samt i Café Mors Varme Hænder, en socialøkonomisk virksomhed, der drives af kvinder fra lokalsamfundet som frivillige eller som et led i beskæftigelsesrettede forløb. Tekstil i Tingbjerg er finansieret af Slots og Kulturstyrelsens pulje for Kunst og kultur i udsatte boligområder 2021, samt den boligsociale Helhedsplan FÆLLES OM Husum-Tingbjerg.
Programmet:
Konferencier: Özlem Cekic
- Velkomst klokken 13:00
- Film om Igne:Oya fra TV2 og CBS klokken 13:30
- Paneldebat 1: Hvad har vi lært? Klokken 14:00
- Paneldebat 2: Erfaringer fra Igne:Oyas tekstilværksted, klokken 14:20
- Pause klokken 14:40
- Paneldebat 3: Erfaringer fra museumsverden, klokken 15:10
- Paneldebat 4: Erfaringer fra Københavns Universitet, klokken 15:30
- Reception og bogpræsentation klokken 16:00
- Tak for i dag klokken 18:00

