- Tid
- 15:00 - 18:00
- Pris
- Tilmelding, men: Gratis
- Bibliotek
- Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
- Adresse
-
Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark
Kender I udtrykket “at have skudt papegøjen?” Og ved I hvor ordsproget stammer fra?
Det får I svar på, mens vi arbejder kreativt og julehygger i børnebiblioteket på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.
Kom og lav et spændende stykke julepynt, der knytter sig til en lokal historie fra Vesterbros største legeplads, Skydebanehaven. Det færdige kunstværk kan hænges op derhjemme eller gives bort i julegave.
Kunstværkstedet er for børn fra 5 år ifølge med en voksen.
Der undervises af kunstnerduoen ET ANDET STED v/Gitte Bach og Berit Nørgaard.
Kunstværkstedet er støttet af Vesterbro Lokaludvalg.
Kunstnerduoen ET ANDET STED tilbyder kunstværksteder, undervisningsforløb og udsmykninger med fokus på især børn og børnefamiliers møde med billedkunst. Med inspirerende rammer tilbyder vi deltagerne indsigt i billedkunstens mangfoldige rum. Det sker ofte med afsæt i lokalhistorie og andre eksisterende fortællinger.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Billetto.