Heksene og den forgjorte brudefærd 1589-90
Prinsesse Annas mislykkede sørejse udløste en af de største hekseprocesser i København.
Af Berit Freyheit
I efteråret 1589 stævner prinsesse Annas flåde ud mod Skotland - hun skal giftes og mødes med sin kommende ægtemand for første gang.
Men det bliver ikke nogen let overfart. Voldsomme storme pisker skibene, ulykker hober sig op, og rejsen må opgives.
I København hviskes der om heksekunst: Skibene siges at være forbandet med vejrmagi – et djævelsk forsøg på at forhindre brylluppet mellem Anna og Skotlands konge, Jakob 6.
Rygterne vokser, og i 1590 kulminerer frygten i en af de største hekseprocesser i København.
Mindst 13 personer brændes på bålet, dømt for at have fremkaldt stormene. Processen renser flådens ledere for skyld og kaster i stedet skyggen på hekse og trolddom.
Troen på Djævelens magt slår rod, og heksejagten breder sig snart til Skotland, hvor blodige forfølgelser tager fart. Det, der begynder som en mislykket sørejse, ender som en brutal opgør med overtro og frygt.
Læst, udover bibliotekets bøger:
- ’Troldfolk’ forpurrede prinsessens brudefærd – fra Politiken Historie
Rejsen til Skotland: Da Christian IV’s søster blev dronning – fra POV International
Reformation: Magi var djævelens værk – fra videnskab.dk
Hvorfor blev hekse pludselig henrettet under Christian den 4. – fra videnskab.dk
6 ting du ikke vidste, om dengang man jagtede hekse i Danmark – fra DR
Hvorfor Jagtede Vi Hekse I Danmark? – fra tilbagetilfortiden.dk
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark.
Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie
Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker
Musik: FMA -Narcissus smells like headache by Monplaisir og Beer-Blues by Koi-discovery