Februars krimihighlights: Nye danske thrillere, svensk veteran og en ultraproduktiv hjernelæge

Det’ sgu lidt uhyggeligt, du!

Mette Lisby startede i tidernes morgen som stand up-komiker, siden blev hun tv-stjerne, og for ganske nylig er hun så skudt ud på den danske krimihimmel i undergenren psykologisk thriller. Komik og gys har sikkert også en del til fælles, og Lisby er da heller ikke den første komiker, der problemfrit er skiftet til thrillergenren.

Debuten ’Ser du?’ var en spændende og anderledes krimi, og i ’Husker du?’ fortsætter Lisby, hvor hun slap. Hovedpersonerne er igen Astrid og hendes kusine Ivalo, der denne gang bliver involveret i en lille drengs forsvinding. Astrid kender en af drengens venner, som en dag fortæller hende om en mystisk, usynlig ven, som den forsvundne dreng havde. 

Da Astrid i sit nye job som ejendomsmægler skal sælge et gammelt hus, går det op for hende, at der engang forsvandt en anden dreng med relation til huset. Er sagerne forbundne, og hvad har det gamle hus i så fald med noget at gøre? Brrr. Vi må vist hellere søge nogle svar. Skynd dig at læse begge bøger!

Svensk krimiveteran

Hans Rosenfeldt er måske ikke et navn, der vækker den allerstørste genklang hos den almindelige krimilæser, men ikke desto mindre er der tale om en særdeles garvet og succesfuld herre indenfor krimifaget. Rosenfeldt skrev hovedparten af succes-serien ’Broen’ og var desuden den ene halvdel af makkerparret Hjort & Rosenfeldt, som stod bag 2010’s største krimibasker ’Manden der var ikke var morder’ (1’eren i den i øvrigt fremragende Sebastian Bergman-serie.)

I ’Høstbørn’ bliver et dødt spædbarn fundet på en kirkegård. Men hvor er moderen? Samtidig bliver en lejemorder sat til at opspore to gravide, forsvundne kvinder. Og på tv erklærer en politiker, der tidligere har kæmpet med barnløshed, at han skal være far.

’Høstbørn’ er Rosenfeldts anden i serien om byen Haparanda i Nordbotten, lige ved den finske grænse. Og netop beliggenheden som landets åbne havelåge mod øst spiller en rolle i det velturnerede plot om trafficking og kynisk rugemødre-industri. 

Det, nogle taler om …

Vil du høre lidt sladder fra bogbranchen? Så googl navnet Freida McFadden. Hendes små 30 romaner på 12 år – skrevet ved siden af jobbet som hjernelæge - er blev produceret med en sådan hast, at Julemanden må sidde sammen med sine nisser på sit værksted og være ganske grøn af misundelse.

Forfatteren har dog benægtet alle internet-”haternes” anklager om plotplagiering, brug af kunstig intelligens, skrive-teams under pseudonym og lignende, og dér lader vi så dén ligge. Nogle kan jo også bare det der med at spytte syleskarpe plots ud med rekordhastighed. Tænk på Hitchcock, Spielberg, Christie.

Amerikanerens fanskare er stor i hjemlandet, og her i Danmark er den også voksende, måske især blandt de læsere, der ikke gider de tunge politikrimier, men foretrækker hurtige, effektive thrillere á la Ruth Ware og Harlan Coben. Bøger, der har en barberbladsskarp spændings-krog, som trækker læseren ind lige fra starten. Se fx her:

I ’Psykiateren’ er ung kvinde på udkig efter sit drømmehus sammen med sin mand. Da parret sner inde i et gammelt hus, der engang tilhørte en psykiater, der på mystisk vis forsvandt, finder kvinden en kasse gamle kassettebånd i et skjult rum i huset. 
Ét efter ét begynder kvinden at lytte til båndene…

Det er da en krog, der vil noget?

Strømer vs. seriemorder?

Selv om Arne Woythal måske ikke skriver 3-4 bøger om året som Freida McFadden, så er han såmænd også en ganske effektiv herre. ’Retfærdighedens pris’ er hans tiende krimi, siden han udskiftede politiskiltet med forfatterlivet.

Woythal kender politiet indefra. Han var medlem af Rejseholdet og var drabsefterforsker i Vestegnens Politi. Han kender forbrydelserne, gerningsmændene, ofrene – virkeligheden, kort sagt - og han kender kaffepauserne, småsnakken på stationen, turene i patruljevognen, og det er netop dette, som er hans særegne styrke: at han kan beskrive drabsefterforskerens rutiner med dét blik, så det aldrig bliver urealistisk.

I denne serie-2’er om Laura Ravnsborg – ung efterforsker, nyligt ansat i Drabsafdelingen – bliver vores hovedperson sat til at kigge på en tidligere tv-journalists mistænkelige død. Senere findes flere kendte mennesker døde, og Laura begynder at mistænke, at der går en seriemorder rundt derude.

Serie-cross-over i det jyske

Lone Theils har de seneste år haft gang i to adskilte serier: den om journalisten Nora Sand og den om efterforskeren Signe Brask. Theils’ nyeste krimi, ’Hemmeligheden’ er et vaskeægte cross-over-bind, hvor begge karakterer medvirker. 

Så Nora og Signe møder hinanden, og sød musik opstår? 

Niks. 

Faktisk bryder de sig ikke om hinanden. Nora er taget til den lille, jyske fiskerby Vestermark for at tilbringe sommeren hos sin faster, og hendes journalistiske snushaneinstinkt vækkes, da hun hører, at hver gang kalenderen står på d. 2. august, så dør et menneske i byen.

Det kan da ikke være et tilfælde, eller hvad?

Jo da, det er bare helt tilfældigt, intet at se her, har hidtil være politiets opfattelse af disse dødsfald, men da Hønse-Jette d. 2. august findes hængt i sin have, lugter Nora ugler i mosen, og selv den skeptiske Signe Brask begynder langsomt at få mistanke til urent trav. For selv om Nora er irriterende, kan hun måske godt have ret?