Litteratur og lyrik

Jesper anbefaler: Lydbøger til true crime-lytteren

Hvis du er typen, der gerne lytter til true crime-podcasts såsom Mørkeland, Sagen Genåbnet eller Krimiland, vil du måske også sætte pris på dette lille, men stærke udvalg af gennemresearchede og velskrevne true crime-lydbøger fra den nyere, danske kriminalhistorie - lige til at putte gratis i ørerne med eReolens app.

Af Jesper Marcussen

En kontroversiel, men populær bastard

True crime-genren er kontroversiel, måske fordi grænserne mellem nyhedsstof, samfundsdebat og underholdning ofte flyder sammen. De fleste true crime-forfattere forsøger dog at behandle det følsomme stof med journalistisk etik og den respekt for ofrene og de efterladte, som må være et krav. Genren er populær, ikke mindst blandt det podcastlyttende folkefærd, og derfor er jeg dykket ned i eReolens kæmpe udvalg af lydbøger om - i dette tilfælde - nyere, dansk drabsefterforskning for at finde nogle af de bedste.

De opklarede sager

Ofte vokser drabssager sig store i den kollektive bevidsthed, fordi de over en længere årrække forbliver uopklarede og derved begynder at omgærdes af en form for mystik. Heldigvis er der de senere år sket en række opklaringer af sager, som ellers syntes at ligge stille, men som pludselig åbnede sig, fordi gerningsmanden begik afgørende fejl i sine nye forbrydelser.

En af disse sager behandles på overbevisende vis i Jesper Vestergaard Larsens 'Korsørmanden'. Som journalist dækkede han løbende sagen intensivt, bl.a. sammen med sin kollega, Bo Norström Weile, med et kritisk fokus på de fejl og undladelsessynder, som synes begået af politiet i sagens kritiske, indledende fase. Der er udkommet en hel håndfuld bøger om Korsørsagen, men få af dem findes p.t. på lyd på eReolen - denne kan dog streames.

Sygelig trang til opmærksomhed

Har man en ’histrionisk personlighedsforstyrrelse’ trives man i fuld opmærksomhed fra andre, gerne som centrum for den dramatik, som man selv bevidst eller ubevidst skaber. At være i centrum som helten, der genoplivede de hjertedøde patienter, var muligvis ”Sygeplejerskens” motivation, da hun under sit arbejde på Nykøbing Falsters Sygehus gjorde sig skyldig i fire forsøg på drab på sine patienter. Kristian Corfitzens bog handler også om det enormt uhyggelige spørgsmål i denne sag: Hvordan kan vi egentlig være sikre på, at de personer, vi betror med vores liv i vores trygge velfærdssamfund, vil os det bedste?

Årtier med frygt

En tredje serieforbryder, som blev afsløret, var den såkaldte Amagermand, som over en periode på 23 år spredte frygt i Københavnsområdet og særligt på Amager ved at begå to drab og syv voldtægter eller voldtægtsforsøg på kvinder. Daværende DR-journalister Claus Buhr og Vicki Therkildsen har skrevet en grundig bog om efterforskningen og den afsløring af gerningsmanden i 2010, som vist var en lettelse for mange - stor anbefaling.

Uopklarede mord

Disse findes jo desværre også. Mordet på Anne Stine Geisler en juninat i 1990 er en af de sager, der i årtier har naget både politiet og offentligheden, og som mange stadig håber på - fx ved brug af ny DNA-teknik - en dag vil finde sin løsning. I den meget velresearchede, velskrevne og veloplæste bog 'En djævel i den lyse nat' præsenteres sagens elementer på overbevisende vis af den drevne true crime-forfatter og journalist Søren Baastrup. Hvor Baastrup er neutral, når rækken af mistænkte personer fremlægges, er Peer Kaae ganske anderledes sporet ind på én bestemt mistænkt i 'Jagten på Stine Geislers morder'. Kaae nævner ikke navnet på manden, som han mener er den mest sandsynlige morder, og som døde to år inden bogens udgivelse, men ud fra oplysninger i bogen, kan navnet findes ved en hurtig googlesøgning. Nogle vil nok mene, at bogens åbenlyse fokus på en ikke-tiltalt og nu afdød person, er lige vel til den friske side - så nu er du advaret om denne bogs skarptskårne vinkling - men man kan  ikke komme uden om, at begge bøger er dybt interessante. Lyt til dem begge, men begyndt helst med 'En djævel i den lyse nat' som grundbogen og hør derefter Peer Kaaes bog som et tankevækkende appendix. 

Gamle ubekendte

Mere i vildrede om morderens identitet er Peer Kaae i 'Jagten på Line Frederiksens morder'. Line forsvandt i Peer Kaaes barndomsby, Lyngby, i 1978, da hun gik afsted i regnvejr til musikundervisning, og hendes lig blev fundet tre uger senere på Refshaleøen. Kaae opruller sagens relativt få spor - i modsætning til Geisler-mordet er det her svært at pege på mange seriøst mistænkte. Som altid forstår Kaae dog at skrive velresearchet og opslugende. Det samme gør Søren Baastrup i 'Dybeste mørke skjuler mit ansigt', hvor tolv uopklarede, danske drab gennemgås et efter et. I de sager, hvor der ikke findes en direkte mistænkt, synes Baastrups små fortællinger dog "imellem linjerne" alligevel at pege på en sådan, og det er ganske spændende lytning.

De, der opklarer

Ligesom børnehavepædagogerne og skolelærerne findes der også en anden slags hverdagens helte i vores samfund, nogle, som hver dag går på arbejde for at stirre ondskaben lige ind i øjnene. De banker på døre, indsamler videoovervågning og telespor, vender skraldespande og foretager afhøringer i håb om at finde gerningsmændene til landets mest grusomme forbrydelser.

I 'At tænke som en morder' giver en af disse helte, pensioneret drabschef Kurt Kragh, et fascinerende kig ind i livet i den hedengangne Rigspolitiets Rejseafdeling – i folkemunde Rejseholdet – samt et personligt og ærligt syn på sin rolle som manden, der står på rette side af lovens tynde røde linje. Kragh blev politimand af praktiske grunde og ikke fordi han ser sig selv som moralsk hævet over de mennesker, han ender med at lægge i håndjern. ”Han kunne være min egen søn,” skriver han på et tidspunkt om en ung mand, der en aften impulsivt blev morder. Og om straffen bliver hård eller mild, det rager ham en papand, så længe han selv har gjort sit arbejde ordentligt.

Gamle kollegaer udveksler erfaringer

I samtalebogen 'Fra drab til dom' bliver Kragh og kollegaen, Ove Dahl, mere tekniske og går ned i detaljen omkring alle de mange skridt, man som efterforsker skal igennem mellem det øjeblik forbrydelsen sker, til gerningsmanden sidder bag tremmer. Bogen er en guldgrube for den læser, der gerne vil tilegne sig en grundlæggende basisviden om politiets tekniske arbejde og de overvejelser omkring sporarbejde og motivanalyse, som foregår i en drabssag. Og lytter du bogen igennem, kan jeg love dig, at du fremover vil pege fingre ad dit tv, hver gang du ser en krimi fremover. ”Sådan foregår det altså ikke i virkeligheden! Han kan da ikke bare sådan trampe ind på et afspærret gerningssted!”

Kraghs samtalepartner, Ove Dahl, var i øvrigt drabschefen, der fældede Amagermanden. Denne store sag og andre fra sin karriere beskriver tidligere kriminalreporter (og nu Afdeling Q-forfatter) Stine Bolther i de to bind om Ove Dahls karriere, 'Drabschefen' og 'Drabschefen – nye sager'. De er bestemt værd at lytte til.

Menneske eller monster?

Er du inkarneret true crime-nørd, så har du måske allerede læst eller hørt Bent Isager-Nielsens nyklassiker (og Jesper Steins debut som forfatter) 'Man jager et bæst og fanger et menneske'. Bogen beskriver, hvordan drabsefterforskeren er nødt til at prøve at sætte sig ind i hovedet på i gerningsmanden, og som det fremgår af titlen, har Bent Isager-Nielsen en tilstødende pointe: Ud fra hans erfaring, kan vi alle blive mordere. At begå et drab ligger latent i os. Det er måske en lidt kriminalteknisk anlagt bog, som ikke bruger så meget krudt på at udfolde forløbet i konkrete sager, men den giver bestemt giver et fascinerende indblik i, hvordan en rutineret drabschef arbejder.

Gamle sager - og dem, der nager

Ud over Ove Dahl har Stine Bolther også skrevet bøger om og med Jens Møller Jensen, som måske mest er kendt som tidligere drabschef i Københavns Politi og i den forbindelse at være politiets ansigt udadtil under den grufulde ubådssag. Møller Jensen har udgivet to ret forskellige bøger 'Opklaret' og 'Efterforsket'. I 'Opklaret' kommer vi helt tæt på en række bestemte højtprofilerede sager, som han stod i spidsen for, såsom mordet på Kim Wall og terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade. Bogen var kontroversiel, da den udkom, fordi Møller Jensen blev sanktioneret for at have brudt sin tavshedspligt – noget, som de disse politimænd, der skriver erindringsbøger vel må være i konstant risiko for at gøre? I 'Efterforsket' er vi mere ovre i den teknisk-nørdede afdeling omkring opklaringsarbejdet, og vi får som en slags karrierens sidste opus kapitlet 'Sager, der nager' om de sager, hvor han aldrig fandt gerningsmanden.

Nå, det blev jo en længere omgang, men faktisk har vi kun lige akkurat dyppet tåen i en lille å i det massive floddelta af true crime-udgivelser, som findes på Københavns Biblioteker, både på hylderne og, som her, i bibliotekernes fælles, gratis lydbogsunivers, eReolen. Så har du lyst til at stikke snuden i de mere end 500 true crime-titler, som enten findes på hylderne rundt omkring i byen eller på lyd på eReolen, så må du et smut ind på vores app, hjemmeside eller så fremdeles, eller... bare et vildt forslag i disse digitaliserede tider…  hvorfor ikke komme ned og spørg din lokale bibliotekar om en kriminelt god anbefaling?

'Krimispecial'

Desuden: Er du generelt krimiinteresseret og ønsker besked direkte i din indbakke, når der er indkøbt nye krimier, så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet 'Førstevælger' og klik fluebenet af i 'Nye mordsager og nervepirrende thrillers', så vil du 6 gange om året modtage vores nyhedsbrev 'Krimispecial', skrevet af nogle af de mest krimifornøjede bibliotekarer her i kommunen.