Tycho Brahes uheldige dage

17.02.17
En Tycho Brahe-dag er en uheldig dag, men hvilke dage der Tycho Brahe-dage? Rygtet vil vide, at han selv udnævnte nogle dage til at være uheldige, men er det nu rigtigt?

Salmonsens konversationsleksikon fortæller
"Dagvælger (Tagvähler) kaldes i Luther's Bibeloversættelse den, der anser visse Dage for særlig gunstige ell. ugunstige for bestemte Foretagender og lader sine Hanlinger bestemme derved.
(...)
En af de gl. danske fortegnelser over Dage, paa hvilke man ikke maa foretage sig noget som helst vigtigt, har faaet en særlig Berømmelse, idet den er blevet knyttet til Tycho Brahe's Navn. Se 32 Tycho Brahes Dage er:
1., 4., 6., 11., 12., 20. Jan.;
11., 17., 18. Febr;
1., 4., 14., 15. Marts;
10., 17., 18. Apr.;
7., 18. Maj;
6. Juni;
17., 21. Juli;
20., 21. Aug.;
16., 18. Septbr;
6. Oktober;
6., 18. Novbr;
6., 11., 18., Decbr.
Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord.
Langt snarere er det Brahe's Samtidige og Ven, Henrik Rentzov "den lærde", hvis Autoritet har skaffet de nævnte Dage deres sørgelige Ry; i sin forsk. astrologiske Skr beskæftiger han sig meget med de "forvorpne" Dage og anfører ogsaa den her gengivne Fortegnelse.
(citat: Dagvælger i: Bind V: Cikorie-Demersale, side 425. DK5: 03)

Rundetaarn.dk findes følgede uddybninger om de uheldige dage:
"En Tycho Brahe dag er en uheldig dag, det fortælles (men der opgives aldrig nogen kilder) at Tycho under sit ophold i Prag af kejser Rudolf II fik til opgave at lave en liste over årets uheldige dage."
(citat: Tycho Brahe dage af Erling Poulsen)

Nationalmuseet er helt på linje med Rundetårn:
Når Tycho Brahe er blevet kædet sammen med de angiveligt uheldige dage er det ufortjent. Men historien bag er, at Tycho under sit ophold i Prag skulle have fået i opdrag at finde de særligt uheldige dage og lave en liste over dem til Rudolf den 2. Der er slet ikke noget historisk belæg for historien, men at kæde de "uheldige" dage sammen med Danmarks største astronom har givet dem en større troværdighed og pondus.
(citat: Tycho og Tycho Brahes-dagene)

Den lille overtro : Håndbog om hverdagens magi af Iørn Piø kommer med en god beskrivelse af fænomenet, men nævner intet om af dato ikke er til knyttet til Tycho Brahe, snare tvært i mod:
"Særlig uheldige dage, på hvilke man ikke måtte udføre specielle ting, og som skulle være fastlagt via astrologisk udregning. Tycho Brahe mente at have fundet frem til i alt 32 særdeles uheldige dage. Angivelserne på, hvilke det drejer sig om, varierer noget i de forskellige kilder, men angives sædvanligivs som: 1., 2., 4., 11., 12. og 20. januar; 11., 17. og 18. februar; 1., 4., 14. og 15. marts; 10., 17. og 18. april; 7. og 18. maj; 6. juni; 17. og 21. juli; 20. og 21. august; 16. og 18. september; 6. oktober; 6. og 18. november samt 6., 11. og 18. december. De ting, man på disse dage ikke burde give sig i kast med, var f.eks. at flytte, købe eller sælge ejendom, forlove eller gifte sig, fæste sig bort, påbegynde en rejse, gøre gæstebud, anlægge nogen sag, gå tidligere til sengs end ellers, om man end ikke befandt sig vel.
Ukendte for de fleste henhører der imidlertid også under Tycho Brahes dagene fire meget heldige dage, som er: 26. januar, 9. og 10. februar samt 15. juni. I almindelig nutidig overtro opererer men ikke specielt med disse uheldige dage. Her er en Tycho Brahes dag blot én af de dage, hvor man simpelt hen bare har fået "det forkerte ben ud af sengen".
(citat: side 75-76. DK5: 39.3)

I artiklen "På opdagerfærd i Det kongelige bibliotek" (side-118-121) i tidsskriftet Det ukendte : Et magasin om det fantastiske beskriver Sigvard Mahler Dam et besøg på Det Kongelige Bibliotek, hvor han forsøger at kaste lys over de sande Tyge Brahe dage.
Ud fra forfatteren ordvalg, konkludere jeg, at han seriøst mener at de udvalgte uheldsdage skal tilskrives Tyge Brahe. Det gør han bl.a. ved at lade den gamle astrolog kommer til orde i bogen Astronomen Tycho Brahe's Spaadomme om Aarets gode og onde Dage, optegnet af ham selv på Uraniaborg den 19de November 1569.
Det Sigvald Mahler Dam glemmer at fortælle, er at bogen er skrevet af Knud Olsen Goltz og ikke er Tycho Brahes egne ord.
Sådan er det vel med alle fusentaster. De forsøger at dække deres bluff med kendte navne og andet som kan give det et skær af sandhed og fakta.

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket