Historie

Vinterkrigen i København

Vinterkrigen brød ud den 30. november 1939, da Sovjetunionen under Josef Stalins ledelse, angreb Finland. Angrebet blev internationalt fordømt og førte til Sovjetunionens eksklusion fra Folkeforbundet.

Af Sune Hundebøll

Sovjet havde massiv overlegenhed i både mandskab, kampvogne og fly, men Den Røde Hær led under udrensningerne i 1937, hvor halvdelen af officerskorpset blev henrettet.

Finnerne udnyttede terrænet, vinterkulden og deres mobilitet på ski. De gennemførte overraskelsesangreb og brugte bl.a. molotovcocktails mod kampvogne.

Kampene kulminerede på det karelske næs, hvor sovjetiske styrker efter massive bombardementer til sidst gennembrød den finske Mannerheimlinje i februar 1940. Finnerne måtte trække sig tilbage. På trods et desperat håb om udenlandsk hjælp, blev Finland tvunget til at indgå fred, men Sovjetunionen opnåede ikke sit mål om at erobre hele Finland.

Trods nederlaget, blev Vinterkrigen en finsk triumf, hvor det lille land med stor vilje og dygtighed forsvarede sig mod en overmægtig fjende. Finnerne beholdt deres uafhængighed.

Mindetavle på Holbergsgade 3
Mindetavle på Willemoesgade 3

Mindetavlen for Finlandshjælpen

Centralkomitéen for Finlandshjælpen blev oprettet i januar 1940 som en dansk reaktion på Finlands akutte behov for humanitær støtte under Vinterkrigen.

Initiativet kom fra Foreningen Norden og Røde Kors. Komitéen blev dannet på et møde i København med deltagelse af formændene for 43 institutioner og sammenslutninger.

Centralkomitéen for Finlandshjælpen, ofte blot kaldet Finlandshjælpen, havde til opgave at koordinere og organisere dansk støtte til den finske civilbefolkning. Arbejdet omfattede blandt andet indsamling af penge og varer, udsendelse af frivillig arbejdskraft samt modtagelse og indkvartering af finske krigsbørn i danske familier.

Mindetavlen for Centralkomitéen for Finlandshjælpen er opsat ved indgangen til Holbergsgade 3.

Teksten på tavlen: "Denne bygning tjente fra 1940 til 1949 som hovedsæde for Centralkomitéen for Finlandshjælpen, hvis virke bland andet sikrede 3.764 finske børns trygge tilværelse i Danmark."

Tavlen blev sat op 4. juni 2024. Den er blevet til i et samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Granitbutikken i Skive og generalkonsul Fritz Schur.

Mindetavlen for frivillige

Frivilligkommittén vejledte og informerer interesserede om de frivilliges indsats i Finland. Og Oplysningskontoret i Willemoesgade hjalp de frivillige med at kommer sikkert til Finland og hjalp med udstyr og finansiering.

Mindetavlen for de danske frivillige i vinterkrigen er opsat ved indgangen til Willemoesgade 3.

Teksten på tavlen: "I denne ejendom virkede i årene 1939 – 40 "oplysningskontoret" der stod for rekruttering af danske frivillige til Finlands Vinterkrig."

Sten for finnebørns plejeforældre.
Mindesmærke står i Churchillparken.

Sten for krigsbørn

Under Vinterkrigen 1939-40 og Fortsættelseskrigen 1941-44 blev omkring 75.000 finske børn evakueret til de nordiske lande. København fungerede som et centralt ankomstpunkt for de finske krigsbørn der kom til Danmark.

Stenen er sat som et ”mindesmærke for finnebørns plejeforældre i Danmark 1940-1947”. Medaljon på stenen er af skabt medaljør og billedhugger Gerda Qvist 1883-1957. Stenen er rejse i 2004 af Foreningen af finnebørn i Danmark og Københavns finske forening.

Mindesmærke for finnebørns plejeforældre står i Churchillparken ud mod Esplanaden.