Litteratur og lyrik

Fokus på døden: 9 vigtige bøger om liv, død og sorg

I uge 44 sætter Landsforeningen Liv & Død fokus på den svære samtale om døden. I den forbindelse har BIBLIOTEKET lavet en læseliste med ni rørende, barske, tankevækkende og måske trøstende bøger om livet, døden og sorgen.

Af BIBLIOTEKET Rentemestervej

I vores del af verden – og ikke mindst i vores tid – bruger vi ikke meget tid på at forholde os til døden eller de døde. Vi har ikke mange fællesskaber forbundet med det at miste eller at mindes de død, og det betyder, at død og sorg ofte bliver til private anliggender, som man i bedste fald kan dele med familien - og i værste fald slet ikke med nogen.

Vi har samlet ni bøger, der hver især beskæftiger sig med livet, døden og sorgen. I litteraturen kan man nemlig finde både hjælp, trøst og forståelse - og sorg, fortvivlelse og vrede. Sorgarbejdet og tankerne om liv og død har altid fyldt i romaner, essays og digte. Læsning og litteratur kan hjælpe os når vi forsøger at forholde os til døden i livet - og hjælpe os til at få et sprog for alt det svære, alt det meningsløse og meningsfulde. Kort sagt: Alt det menneskelige.

Læs mere om Landsforeningen Liv & Død og om initiativet Uge 44: Fokus på døden her.