
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Sted
- Arrangementslokalet på 1. sal
- Bibliotek
- Brønshøj Bibliotek
- Adresse
-
Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
Danmark
Fyraftensmøde
Vi inviterer til en hyggelig eftermiddag, med kaffe og te på kanden og muligheden for at møde tre lokale forfattere og høre om deres værker og baggrunden bag dem.
Mød de tre vidt forskellige forfattere og deres værker:
Merete Hellerøe: Pyt
”Man får det liv, man selv beder om,” siger kollegaen og trykker på knappen, der ligger på bordet blandt dagens aviser. En eller anden har taget en mælkekartonkapsel og limet den fast til et gult, lamineret A4-papir med teksten: ”Tryk på knappen og sig pyt!”
Den navnløse hovedperson i romanen Pyt rammes af stress og oplever et identitetstab, efter hun er blevet skilt, og sønnen er flyttet hjemmefra. En hemmelighed fra fortiden rumsterer, og på arbejdet som underviser spidser tingene til med merkantile krav.
Pyt er en coming of middle age-fortælling om en stille eksistens fra Jylland. Midtvejskrisen udvikler sig til et opgør med det moderne livs absurditeter og mandens blik på kvinden.
Merete Hellerøe er uddannet fra Designskolen Kolding og Aarhus Universitet med en master i retorik. I dag kombinerer hun sit forfatterskab med redaktionelt arbejde på Filmmagasinet Ekko.
Susanne Te-shu Chang: Modsætninger
En fortælling om en dansk diakonisse og missionær, der rejser til Kina, hvor hun møder og gifter sig med en tidligere buddhistmester. Deres familieliv præges af utryghed, krig, sult og fattigdom under Maos ubarmhjertige og hårde styre.
Kærligheden g troen overvinder alt og bringer efter 13 dem og deres tre børn på en dramatisk rejse til Danmark.
En fortælling om modsætninger som ét! – Yin og yang.
En slægtsroman og kærlighedshistorie om modsætninger som mødes. To kulturer, kinesisk og dansk. To religioner, Buddhisme og kristendom. En hun og en han. En mørk og en lys. Yin og yang!
Susanne Te-shu Chang er datter af hovedpersonerne. Født i Kina, uddannet billedkunstner fra kunstakademiet i Amsterdam med speciale i kirkekunst og udsmykninger
Trine Friberg: Jaget vildt
YADRIDER er en actionfyldt, episk fortælling i seks bind, første bind Jaget vildt er udkommet, bind 2, Yadridernes forbandelse, udkommer august 2025.
Serien foregår i en middelalderlig tid, hvor to unge nomader, der har levet som slavegjorte, bliver drevet på flugt og må forsøge at navigere i en verden, de ikke kender, og hvor de er lagt for had på grund af deres etnicitet. Den hændelse, der har sendt dem på flugt, har samtidig startet en kædereaktion af begivenheder, der potentielt kan forårsage imperiets fald.
Trine Friberg er uddannet i teatervidenskab og psykologi på Københavns Universitet. Hun har arbejdet som dramaturg og sparringspartner for dramatikere og instruktører i Teater Grob, Teatret ved Sorte Hest og Det Kongelige Teater.
Arrangementet er gratis, men hent gerne en billet.