Træk Valby Biblioteks historie

Af Københavns Biblioteker
29.10.09
Valby Bibliotek har til huse i et markant bygningskompleks beliggende i den centrale del af det gamle Valby. Det er samtidigt bygninger, der har en lang historie, som går tilbage til 1722.

Af Mogen Post

Det følgende er en kort beretning om bibliotekets historie, forhistorie og især om den ældste bygning, Rytterskolen, som er Valbys ældste bygning. Det er formodentlig også den ældste bygning, som i dag huser et folkebibliotek. Rytterskolen er fra 1722 og har siden da, bortset fra nogle få år, dannet rammen om den brede, folkelige uddannelse og oplysning. For en rytterskole har ikke så meget med ryttere at gøre. Rytterskolerne var i stedet en slags forløbere for folkeskolen.

Skoler for bøndernes børn
Baggrunden for rytterskolerne går ca. 50 år længere tilbage end skolernes alder. I 1670 blev der oprettet fire rytterregimenter rundt om i landet, og til at underholde dem, blev der, af kongens besiddelser, udlagt nogle ryttergodser. Der var naturligvis et stort antal bønder til at udføre arbejdet på disse ryttergodser.

I begyndelsen af 1700-tallet var den almene uddannelse og folkeoplysning meget lidt udbredt, især på landet, og for at ændre på det besluttede kongen, Frederik IV, at der skulle opføres skoler for bøndernes børn i rytterdistrikterne. Der blev i alt i årene fra 1721 -1725 opført 240 skoler. I dag er der kun få af disse skoler tilbage.

Store forandringer
Rytterskolen i Valby er en af de tilbageblevne, men den har undergået store forandringer i årenes løb, og der er ikke så meget tilbage af den oprindelige bygning. Den første store ombygning fandt sted i 1842, og det skyldtes, at skolen ikke længere kunne rumme et stigende elevtal. Bygningen blev da forlænget med et fag i den nordlige og fire fag i den sydlige ende. Det var omtrent en fordobling af arealet. Ved denne ombygning blev bygningen forsynet med de karakteristiske kamtakkede gavle.

Elevtallet fortsatte med at stige og kunne efterhånden ikke rummes i Rytterskolen. I 1876 blev der bygget en ny skole på den anden side af Skolegade, men undervisningen foregik dog både i den gamle og den nye skole.

Brandstation
Men i 1904 var det slut med at bruge bygningen til skole og en ny epoke begyndte. Bygningen blev dels indrettet til teknisk skole, dels til brandstation. Der blev opført en ny bygning bagved til sprøjteremise og et tårn ud mod Annexstræde. Brandfolkene havde til huse i den nordlige del af bygningen og teknisk skole i den sydlige. Som et kuriosum kan nævnes, at der i en periode var indleveringssted for dræbte rotter i bygningens gård.

I 1917 rykkede den tekniske skole ud og "Københavns Kommunebibliothekers Bogudlån i Valby" flyttede ind.

Bibliotek igen
Det var dog ikke første gang, at der var bibliotek i Rytterskolen. I begyndelsen af 1840-erne havde en privat læseforening, der hed "Hvidovre Sogns Læseforening" en bogsamling som i 1899 blev overtaget af Hvidovre kommune. I 1901 blev Valby indlemmet i København og biblioteket kom til at hedde Valby Folkebibliotek. Få måneder efter blev biblioteket flyttet, men vendte, som nævnt, tilbage til Rytterskolen i 1917.

I 1929 var Rytterskolens tid som brandstation forbi og en større ombygning blev påbegyndt. Der blev føjet en tilbygning til på bygningens bagside, alle skillerum blev revet ned og al træværket udskiftet. Bygningen blev helt nyindrettet, fordi det hele nu skulle bruges til bibliotek. Det nye bibliotek blev indviet i 1931 med både udlånsafdeling og læsesal, men ikke børnebibliotek. Et børnebibliotek blev først oprettet i 1952 i sprøjteremisen.

Tilbygning i 80'erne og 00'erne
I løbet af 1960-erne kunne biblioteket, der havde været et moderne bibliotek i 1930-erne, ikke længere leve op til kravene. Men det var ikke før i begyndelsen af 1980-erne, at der blev fundet midler til en tiltrængt udvidelse af biblioteket. Det var en omfattende om- og tilbygning, som omfattede inddragelse af Prinsessens Hus og opførelsen af den nye bygning, som binder det hele sammen. Det nyindrettede bibliotek blev genåbnet i januar 1987.

Den seneste til- og ombygning fandt sted 2002/2003. Der blev tilføjet en ny karakteristik tilbygning til læsesal i gårdhaven, indrettet nyt kontor på et uudnyttet loft samt foretaget andre mindre bygningsændringer.

Borgerservice
Fra foråret 2011 fik Valby Bibliotek tilføjet en ny funktion, idet kommunens borgerservice fik ekspedition fra biblioteket, også kaldet Borgerservice KVIK og senere omdøbt til Borgerservice. Borgerservice på bibliotekt havde i første omgang til opgave at udstede NemID og pas samt yde hjælp til borgere med benyttelse af diverse selvbetjeningsløsninger på nettet i forhold til det offentlige.

Senere er åbningstiderne blevet udvidet betydeligt, idet borgerne fra foråret 2014 har fået mulighed for selv at låse sig ind for at benytte bibliotekets faciliteter på de tidspunkter, hvor personalet ikke er til stede, inklusiv søn- og helligdage.

Formålet stadig det samme
Det er så det bibliotek, som de fleste valbyborgere kender i dag og som besøges af mere end 300.000 mennesker hvert år (2015). Udvendig gennemgik Rytterskolen en restaurering i 1996, indvendig er der sket store omvæltninger de seneste år med indførsel af informationsteknologien, men formålet med biblioteket har ikke ændret sig:

"Ris og Ferle er forsvundet herfra, men den Tanke, som besjælede Skolens kongelige Grundlægger: Folkets Oplysning, efterleves stadig inden for de gamle Mure." skriver en ukendte forfatter til et værk fra 1940-erne om Rytterskolen i Valby. I dag ville vi nok vælge et andet sprogbrug, men det er stadig den brede, folkelige oplysning, det drejer sig om på Valby Bibliotek.

 

Rytterskoletavlen
Midt på Rytterskolens facade ud mod Skolegade sidder en sandstenstavle magen til de tavler, som har siddet på alle rytterskolerne. Tavlen er forsynet med Frederik d. IV´s monogram og teksten, der er dels på latin dels på dansk, lyder:

Den latinske tekst i oversættelse:

Denne skole tillige med 240 lignende har jeg i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.

Den danske tekst:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet,
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet,
Thi yder jeg min Tack, og breeder ud DIT Navn,
Og bygger Skoler op, de Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!
Lad altiid paa min Stool, én findes af min Ætt
Som Meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER rätt.

Kilder:

  • Cramer, Erik
    Den kongelige skolebygning i Brønshøj : en kort beskrivelse af Danmarks 240 rytterskoler og om Brønshøj Rytterskole i årene mellem 1722 og 1996 / Erik Cramer og Lars Cramer-Petersen. - Brønshøj : Brønshøj Museum, 1996. - 40 sider : ill.. - (Brønshøj Museums skriftserie)
  • Jensen, Thøger
    Kong Frederik den Fjerdes Skoler : (Rytterskolerne) / udgivet i 200 Aaret efter deres Oprettelse. - Aarhus : Boesen, 1921. - 100 sider : ill.
  • Rytterskolen i Valby. Ca. 1945

Læs mere på internettet:

-----------------------------------------------------
Mogen Post var leder af Valby Bibliotek fra 1993 til 2002
Artiklen er opdateret sidste gang i 2016

 

 

for at skrive en kommentar.
Materialer
Spørg biblioteket