Vinter-blues? Tips fra litteraturens sureste forfattere

Midvinteren gnaver, landskabet henligger dødt og øde, og selv den koldsindigste stenbrosgoth hører vinterdepressionens hvisken i den skingre nordenvind. Men fortvivl ej! LITTERÆR FLUXUS’ nekromancerkorps står rede med tavlekridt og fyrfadslys, parat til at genoplive et hold af litteraturhistoriens mest vrantne ikoner – sprængfyldte af fifs til en lang og hængemulende vinter. 

Louis-Ferdinand Céline: slap af og flyd

Første navn på call-listen giver sig selv: ingen coachingsession uden et bon mot fra monsieur Céline. Hidkaldt med syv bægre sur rødvin + en rådden sildebid (favorit fra herrens famøst begejstrede Korsør-ophold i slut-40’erne) spytter han øjeblikkelig sandhed med et par linjer om at gå med flowet, baby. Som han siger: ”Der er en vis strømning i tingene, og det er aldrig nødvendigt at tvinge dem. Når du svømmer, griber du ikke fat i vandet, for hvis du gør, vil du synke og drukne. I stedet slapper du af og flyder." Og flyde kan du i al tryghed, tilføjer han, for ”tusind veje fører for evigt mennesket til den samme skuffelse”. Men har han mon et mere proaktivt fif, fremstammer vor ubetalte nekromancer-praktikant på falderebet. Om han har: "Hvis du ikke er rig, skal du altid se nyttig ud." Dét er sgu et staldtip, der er til at forstå. 

Jean Genet: mod himlen, mod elendigheden!

Næste opkald går til en vis hr. Jean Genet: vagabond, småkriminel, anti-bourgeois ikon – og altid rede med hjælp til at finde håb i fortabelsen. “Når jeg med bare fødder i sandalerne vandrer tværs over sneklædte marker om natten ved den østrigske grænse, giver jeg ikke op,” starter han, ”"men", siger jeg til mig selv, ”så skal dette smertefulde øjeblik også bidrage til skønheden i mit liv, jeg nægter at se dette øjeblik og alle de andre som tilfældige rester, og jeg vil bruge den lidelse de rummer, til at strække mig op mod min bevidstheds himmel.” 

Faktisk, fortsætter Genet, kan du spørge dig selv, om du ikke i virkeligheden burde prøve at få det lidt værre. ”Hvis ikke jeg kan få den mest strålende skæbne, vil jeg have den mest elendige, ikke for at opnå en steril ensomhed, men for at bruge et så sjældent stof til at frembringe et nyt værk.”  Afblæs missionen! Hav det så dårligt som muligt – for litteraturen! 

Antonin Artaud: grusomhedens vintercoach

Ved hjælp af en håndfuld panodiler (nu opium ikke længere fås i håndkøb i dagens elendige barnepigestat) og en slidt ”Turen går til Bali” lykkes det at påkalde et sidste coachingkoryfæ: Antonin Artaud, dramatiker extraordinaire. Hans første råd handler om at opbygge en solid, fast self care-praksis, ”[e]n rite for den sorte nat og solens evige død” […] ”Nej solen kommer ikke tilbage. Mennesket af i dag er urent og beskidt. Han sætter det ligegyldige og det Sublime, erotismen og Poesien, lige højt.” Vigtigt, ægte, slay. Lige så essentielt er dog at give slip på egoet, påminder han: ”Jeg er den primitive, der er utilfreds med tingenes uendelige rædsel. Jeg vil ikke reproducere mig selv i tingene, men jeg vil have at tingene sker gennem mig. Jeg ønsker ingen ideer om mig selv i mit digt og jeg vil ikke se mig selv der.” Lad tingene ske igennem dig, girl! La vær med at se dig selv i dit digt; bvadr. 

”Jeg vil ikke æde mit digt, ” tilføjer Artaud (uopfordret), ”men jeg vil give mit hjerte til mit digt, og hvad skal det så sige mit hjerte til mit digt. Mit hjerte er det der ikke er mig.” Nekromancerkorpset flytter lidt på fødderne og takker pænt for de gode forsl – ”At give sit sig til sit digt, det vil sige at risikere at blive voldtaget af det. Og jeg er jomfru for mit digt. Det skal også blive ved med at være jomfru for mi-”. 

Herefter mistede vi desværre kontakten til Artaud grundet en beklagelig nekromancerteknisk udfordring. 

Således opløftet og oplyst trasker vort nekromancerkorps hjemad efter veludført gerning – oprustet til at møde endnu adskillige nedslående vinterdage. Skulle De føle ligeså, eller blot være i markedet for flere nekromantiske litteraturfif, må De endelig ile videre til nyhedsbrevet LITTERÆR FLUXUS; bibliotekets vagtværn mod læse-ennui.