Kvindemindeplader
Der er ikke mange historiske kvinder i byrummet. Kvinder har ikke så mange gader, statuer eller mindeplader. Her er mit bud på fem heltinder, hvis liv og virke godt kunne blive erindret og hædret ved hjælp af en mindeplade.
Af Nina Søndergaard, historiker og nørd. Nerd Tours.
Sophy A. Christensen
Blegdamsvej 10, hvor Christensen boede på fjerde sal 1896-1904
Bedrift: Danmarks første kvindelige snedkermester
Sophie Adolfine Christensen (1867-1955) blev i 1893 landets første kvindelige snedker, og dermed også en af Danmarks allerførste kvinder med en håndværksmæssig uddannelse. Hun etablerede egen møbelforretning i Ravnsborggade, og havde en tid ti svende og to lærlinge ansat. Hun fik succes og havde i 1901 en årsindkomst på 5000 kroner, næsten fire gange årslønnen for en uddannet svend.
Fra 1907 til 1915 var hun forstanderinde for Tegneskolen for Kvinder, hvorfra mange kvinder gjorde sig gældende indenfor keramik, porcelænsmaling og tekstilkunst. Hun rejste både til Dresden, Paris og Chicago. I 1929 udgav hun sine spændende erindringer "Jeg vilde frem!"
Thora Hallager
1866-70 Lille Kongensgade 1/Kongens Nytorv 17, 1074 København K
Bedrift: En af Danmarks første kvindelige fotografer
Thora Hallager (1821-1884) var aktiv som fotograf i mindst 25 år fra omkring 1857 til 1878. Det ældste fotografi taget i Danmark er fra 1840, så hun var med på noderne. Hun rejste til Paris i 1855 for at studere fotograferingsmetoden daguerreotypi.
Hallager var portrætfotograf og fotograferede både det bedre borgerskab, men også andre kunstnere som forfatteren Mathilde Fibiger, maleren P.C. Skovgaard og H.C. Andersen.
Hallager havde atelier forskellige steder i København, og i årene 1866-70 her på hjørnet af Kongens Nytorv. Her kunne hendes selvportræt godt være i stor størrelse på en af søjlerne som et minde om en tidlig kvindelig fotograf og selvstændig forretningskvinde.
Julie Marie Vinter Hansen
Øster Voldgade 3, 1350 København. Fra 1922 til sin død boede astronomen J.M.V. Hansen (1890-1960) her.
Bedrift: Danmarks første kvindelige astronom
Hansen (1890-1960) blev cand.scient i astronomi ved Københavns Universitet i 1917 som den første kvinde. Hendes beregningsevner (i tiden inden lommeregneren!) gjorde, at hun overvejede at gå ind i forsikringsbranchen ligesom seismologen Inge Lehmann. Hun blev heldigvis ansat på observatoriet, først som assistent og fra 1922 som observator. Det gør hende også til den første embedskvinde ved Københavns Universitet.
Hun blev leder af observatoriet i 1958 og var en drivkraft i udformningen af observatoriet i Brorfelde (1958-1996). Observatoriet var arbejdsplads for flere kvinder: Forskningsbibliotekar Ebba Friis, beregner Erna Mackeprang og koordinator Yvonne Pedersen.
Hun blev hædret i sin levetid, i 1931 blev hun Fellow of the Royal Astronomical Society i London og i 1956 ridder af Dannebrogsordenen. Endvidere har hun fået opkaldt en asteroide efter sig, men hun kunne nu også godt bruge en mindeplade på det sted, hvor hun levede og arbejdede.
Hilde Levi
Vestbanevej 17, 2500 Valby
Fra 1937 og til sin død boede fysikeren Hilde Levi der. Bedrift: Kulstof 14-datering
Hilde Levi (1909-2003) kom fra Nazityskland til København i 1934. Hun var en af pionererne indenfor nuklearmedicin hertillands, men det er hendes arbejde med kulstof 14-datering som gør hende virkelig mindeværdig. Ved at beregne henfaldet fra den radioaktive isotop C14 kan man datere knogler og træ m.m. Levi var drivkraften bag Europas første kulstof 14 dateringsmaskine (i en nu nedrevet bygning på Juliane Maries Vej ved Rigshospitalet) i 1951.
Det var kun to år efter at den amerikanske fysiker W.F. Libby havde fået udarbejdet dateringsmetoden. Levi var også med til at standardisere metoden og lave en database, således at forskere verden over kunne sammenligne deres resultater hvilket medførte sand revolution indenfor bl.a. arkæologi og palæontologi.
Amalie Skram
1893-1904: Classensgade 11, 2100 København Ø
Bedrift: Kvindelig forfatter i det moderne gennembrud
Amalie Skram (1846-1905) er den kendteste på listen. Hun har en allé i Valby, en buste på Bispebjerg kirkegård, et par statuer hjemme i Norge, en tv-serie og en podcast om den mindeplade i Classensgade som hun stadig ikke har fået.
Hun blev født i Bergen. Som 18-årig giftede hun sig med en skibskaptajn som hun sejlede langvejs med. Det endte med skilsmisse, og hun forsørgede sig selv og to børn som journalist i Oslo. Her mødte hun skribenten Erik Skram (hvis forfatterskab gik i glemmebogen). De blev gift med og flyttede til København. Heller ikke dét ægteskab blev harmonisk, og som bekendt blev hun indlagt på psykiatrisk hospital, hvad der blev skildret i bøgerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen. Hendes værker blev oversat og bliver stadig læst som stor, spændende litteratur, det er værd at mindes.
