Aprils krimihighlights: Halvnye navne og prisvindere, du måske ikke har læst endnu?
En drilsk forkølelse holdt undertegnede hjemme fra årets krimimesse i Horsens Statsfængsel. Det skal dog ikke forhindre mig i at fremhæve en håndfuld af de mange interessante, danske krimier, der udkom under messen.
Af Jesper Marcussen
Hvert forår må vi konstatere det samme: Krimimessen i Horsens Statsfængsel er og bliver en sand juleaften for alle krimifans. Her kan du få en sludder og en signeret bog hos din yndlingsforfatter, du kan stå i øl-kø med ham krimianmelderen, du aldrig er helt enig med, og du kan overvære mere end 150 interviews og oplæg om alt fra seriemorderpsykologi til hyggemord.
Og ja, weekendbilletten til dette megaevent i det mytiske, gamle statsfængsel kan altså erhverves for samme pris som tre-fire københavnske kopper kaffe.
Så hvis du elsker krimi og ikke var på Krimimessen i år, så lov mig én ting: Overvej lige at gøre det næste år, ikke?
Tom Peder Olsen: 'Jeg skal dø'
En af de ting, jeg selv holder mest af ved at følge krimigenren, er at holde øje med forfattere fra de lidt mindre forlag. Dem, som måske (endnu) ikke har fået sig en busreklame og en full-size papfigur af sig selv i lufthavns-shoppen, men som ellers er gode nok til det.
Tom Peder Olsen er et typisk eksempel på en krimiforfatter, som mange stadig har til gode at få læst, men som udviser stor idérigdom og et stærkt drive. Forfatteren er nået til 5. bind i serien om den livsnydende, dameglade efterforsker Magnus Rohde. I "Jeg skal dø" nyder Rohde dog livet knapt så meget. Han er ramt af seriøse helbredsproblemer. Han er dog ikke den eneste, der er hårdt ramt: En anden person mangler sit hoved. Dette hoved bliver så fundet kørende rundt i den københavnske metroring, tapet fast til et passagersæde.
Så er vi ligesom i gang.
Mikkel Blaabjerg: Profeten
En anden fornøjelse for undertegnede er at læse debutanter. Og Mikkel Blaabjerg og Christina Lund, der begge udkommer med den svære 2'er ved Krimimessen har noget tilfælles:
Når man åbner deres bøger, kommer der sådan en mærkelig, sødlig duft op fra siderne... hm, hvad er nu det, tænker man... og aha! Det er selvfølgelig det umiskendelige, lille whiff af Bo Tao Michäelis' piberøg - det ultimative kvalitetsstempel - som omslutter enhver bog af en forfatter, som har vundet Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.
Mikkel Blaabjerg vandt sidste år for 'Den 6. magt', den slags bog man i gamle dage ville kalde en "politisk thriller for den modne mand, som synes almindelige krimier handler om for lidt". Altså en slags Niels Krause Kjær-roman pumpet op på steroider om spindoktoren Theis, der i den grad var spundet ud af kontrol.
I dette års opfølger 'Profeten' har plottet også tilbragt godt med tid i træningscenteret: Statsminister Asta Engman skal både forholde sig til efterdønningerne af et terrorangreb og til den russiske tilfangetagelse af hendes bror. Samtidig er førnævnte Theis tilbage på den internationale politiske scene med nye, store planer.
Christina Lund: Sidste paradis
Christina Lund vandt også kriminalakademiets pris for bedste krimidebut og er nu klar med opfølgeren. 1'eren var en dramatisk og farverig Bangkok-krimi om den PTSD-ramte journalist Cathrine Birklund, men her i 2'eren har Lund valgt at skrue ned for tempoet og udskifte Thailands farverige baggrundstapet med køligere, nordiske nuancer.
Vores misbrugs-plagede heltindes tvillingebror er fundet druknet i en ulykke nær Birklunds hjemstavn i Vestjylland, og Cathrine vender derfor hjem til fiskerbyen, hvor hun og broren voksede op. Kan hun finde ud af sandheden om sin brors død? Og hvad sker der, når hun - som det sig hør og bør i helten-vender-hjem-krimier - er nødt til at konfrontere sin egen hengemte, ildelugtende fortid?
Pernille Schou: Vidnet i vogn 12
En tredje prisvindende forfatter, som mange måske stadig mangler at få læst, er Pernille Schou, som med sine stærkt historisk funderede krimier om den dansk-tyske genforening efter Første Verdenskrig har skabt sin egen, unikke niche i krimilandskabet.
Schou, som er historiker, har selv udtalt, at hun er mindst lige så interesseret i at formidle sin viden i fiktionsform som i at smede krimiplots. Heldigvis formår hun at gøre begge dele, tilmed så godt, at debuten vandt Kriminalakademiets pris for bedste historiske krimi.
I serie-3'eren 'Vidnet i vogn 12' er kriminalkommissær Arthur Holland tilbage for at efterforske et mystisk mord på et tog. Samtidig må tidligere krigssygeplejerske, sekretær og ad hoc-snushane Vera Lund sige ja tak til en opgave på grund af pengeproblemer. Vi er under Påskekrisen i 1920, hvor regeringen afsættes pga. en strid om byen Flensborgs status - en strid så strid, at den muligvis er endt med mord?
Janne Jakobsen: Når bjørnen vågner
Vi slutter af med endnu et relativt nyt navn, som - selv om hun endnu ikke har vundet hverken debutantpriser eller pibeduftende hæder - dog har høstet både anmelderros og opbygget en dedikeret læserskare på baggrund af sin debut fra sidste år, den, der hed 'Kvalt' om makkerparret med de mundrette navne My Ravn og Bolette Glente.
I Janne Jakobsens serie-2'er 'Når bjørnen vågner' bliver en realitystjerne tæsket ihjel på en københavnsk natklub, uden at gerningsmanden findes. Samtidig efterforsker My Ravn en sag om voldtægt i en anden politikreds. Da hun får en tanke om, at de to forbrydelser er forbundne, søger hun den tidligere makker Bolette. Jakobsens krimier er barske og realistiske - en anbefaling værd!
