Hovedstadens Brugsforening
Da Coop annoncerede en omfattende omstrukturering, der blandt andet betyder lukning af alle Irma-butikkerne, flød mit feed på Facebook og Instagram over med fortvivlede indlæg der begræd lukningen af Irma.
Af Sune Hundebøll
Irmas historie startede da Karen Marie Schepler åbnede en æggeforretning i Ravnsborggade 13 i 1886. Men det er ikke Irma det skal handle om her. For 50 år siden forsvandt en anden, unik dagligvarekæde fra det københavnske gadebillede.
Som noget særegent havde vi dengang en Brugsforening i hovedstaden, der var en del af arbejdernes kooperativbevægelsen, modsat de jyske Brugser i FDB, der havde deres udspring i Venstrebøndernes andelsbevægelse.
Brugsforening i København
Et tidligt forsøg på en brugsforening i København var oprettelsen af "Fællesindkøbsforeningen for Jernbanefunktionærer ved Trafikafdeling en København", stiftet den 25. november 1899.
I perioden 1899 – 1915 startede 25 foreninger i København og omegn. Ikke alle overlevede de vanskeligheder der er i opstarten af en virksomhed. Flertallet klarede sig og voksede i medlemstal og omsætning.
HB
Ved indgangen til 1. Verdenskrig var der en del mere eller mindre velfungerende Brugsforening i hovedstadsområdet, som stod i et vist samarbejder. I løbet af 1915 og 1916 blev samarbejdet udvidet. Endeligt, på et møde i Centralcafeen, Nørrebrogade124, 2. juli 1916 blev Hovedstadens Brugsforening stiftet. Fra den dag var de københavnske brugsforeninger samlet under en fælles ledelse.
HB blev en del af arbejderkooperationen - modsat FDB der var en del af andelsbevægelsen.
I 1916 var der 7.684 medlemmer I HB og en omsætning på 4.048.882,- kr. I 1917 var medlemstallet vokset til 12.284.
"Hovedstadens Brugsforening er Kød af Arbejderbevægelsens Kød og Blod af Socialdemokratiets Hjærteblod, som strømmer i alle de Pulsaarer, der banker for det arbejdende Folks økonomiske Frigørelse."
(citat: Hovedstadens Brugsforening lægger ud i Social-Demokraten, 18. juli 1916)
I 1925 rådede foreningen over 38 kolonialbutikker, 34 viktualiebutikker, 2 grøntbutikker 2 mælkeudsalg, 1 isenkræmmerforretning og 5 bagerier med udsalg.
Fusion
"Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) og Hovedstadens Brugsforening (HB) skal sammensluttes", skrev avisen Ny Dag (29. maj 1972) i notitsen FDB og HB skal sluttes sammen!
"Som bestyrelsens begrundelse for forslaget om sammenslutning, anførte formanden, at den er af den opfattelse, at brugsforeningsbevægelsen må samle sine ressourcer, og hermed menes først og fremmest dygtige mennesker og penge, under én ledelse; at udviklingen fremover må følge en fælles planlægning"
(citat: Brugsforeningen HB 1941-1973)
I det sidste hele regnskabsår var der 429.676 medlemmer og HB havde en omsætning på 1.616.790.297,- kr. Dermed var det slut med HB og Brugsforeninger med tilknytning til arbejderkooperationen.
Som en del af fusionsaftalen trådte FBD ud af Andelsudvalget og HB af Det kooperative Fællesforbund. Det svækkede arbejderkooperationen og i 1978 rettede LO-formand Thomas Nielsen "en skarp kritik af FDBs forretningsmetoder over for tre af arbejderkooperationens s leverandørvirksomheder, nemlig mælkeriet Enigheden i København, mælkeriet Stassano i Silkeborg og Arbejdernes Fællesbageri i København" (citat: Det kooperative alternativ af Henning Grelle)
