
- Date
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Sted
- Vinduesområdet ved hovedindgangen
- Bibliotek
- Nørrebro Bibliotek
- Adresse
-
Nørrebrogade 208
2200 København N
Danmark
Kom og vær med til en inspirerende samtalesalon, hvor vi sætter fokus på kvinders kamp for frihed og ligestilling i Iran og Afghanistan.
Samtalesalonen sigter mod at øge bevidstheden om de fortsatte udfordringer, kvinder står over for i disse lande, og skabe et rum for dialog om, hvordan vi som samfund kan støtte denne kamp.
Gennem samtalen vil vi undersøge den aktuelle situation for en markant gruppe aktivister, som står bag kampagnen "End Gender Apartheid" og opfordrer verden til at anerkende kønsapartheid som en forbrydelse mod international lovgivning. Vi indleder med et overblik over udviklingen i kvindernes kamp de seneste år, hvorefter vi dykker ned i aktivisternes metoder og den nuværende tilstand for kvindebevægelsen.
Med udgangspunkt i den internationale solidaritet vil vi diskutere betydningen af omfattende online aktivisme og samarbejde med globale støtter. Derudover ser vi nærmere på begrebet kønsapartheid og trækker paralleller til Nelson Mandelas kamp mod apartheid i Sydafrika, for at forstå den aktuelle situation, som kvinderne i MENA-regionen og Centralasien står over for.
Deltag i en vigtig samtale, og vær med til at støtte kvindernes kamp for en retfærdig og lige verden.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding
Moderator:
Lisa Blinkenberg
Ekspert i menneskerettigheder og tidligere seniorrådgiver hos Amnesty International Danmark.
Beskrivelse af talere:
Najiba Akbari
er grundlægger og forperson for Afghan-Daanish Foundation, en organisation dedikeret til at fremme udvikling i Afghanistan gennem uddannelse og udvikling for børn, unge og kvinder. Hendes rejse begyndte i 2018 med en vision om at skabe uddannelsesmuligheder for 20.000 afghanske piger, og i dag arbejder organisationen utrætteligt for at gøre denne vision til virkelighed.
Som verdensmålsambassadør og passioneret foredragsholder har hun haft æren af at dele min historie, erfaringer og mission gennem mere end 20 foredrag på tværs af Danmark.
Læs mere om Afghan-Daanish Foundation her
Maria Kafaei Zandeh Del
er stifter og forperson for SASH, dansk-iransk aktivist og en nøglefigur i at fremme debatten om kønsapartheid i Danmark. Som barn blev Maria, sammen med sin familie, taget til fange og fængslet af det iranske styre. En barndom, der begyndte i Evin-fængslet, lagde grunden til Marias store interesse for politik og menneskerettigheder.
Maria besidder dyb viden og ekspertise inden for feminisme og politiske dynamikker i Mellemøsten.