Københavns historie

Absalonsgade

Absalonsgade strækker sig fra Vesterbrogade til Søndre Boulevard og krydser Istedgade. Gaden er præget af bebyggelse fra Vesterbros udbygningsperiode i anden halvdel af 1800-tallet.

Af Sune Hundebøll

Ikke overraskende, er gaden opkaldt efter biskop og statsmand Absalon (1128-1201).
Gaden hed oprindelig "Banemøllestræde efter en vindmølle ved Københavns reberbaner, men få år efter dens påbegyndelse i 1871 omdøbt efter Københavns officielle grundlægger, biskop Absalon". (citat: Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen, 1979).

I Absalonsgade finder du den alternative biograf Vester Vov Vov. Biografen åbnede den 19. september 1975. Dengang var der plads til 64 mennesker i biografsalen. I 1988 blev biografen udvidet med en ny sal med plads til 67 pladser.

Vester Vov Vov finder du i Absalonsgade 5. Et smukt hus tegnet af arkitekt Carl Lendorf og opført som badeanstalt i 1869-1870.

Absalonsgade 28a/28b. Foto: Sune Hundebøll, 2022.

Det kan godt betale sig sig bevæge sig om bag bygningerne på gaden vestside og ind i Skydebanehaven. Her finder du Absalonsgade 28a og 28b, et lidt atypisk hus med skønvirke-detaljer. Baghuset er opført i 1902, efter tegninger af arkitekt Aage Langeland Mathiesen.

Ikke alt i gaden er fra 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. Blandt det nyere byggeri er Absalonsgade 23-25 hvor der er 46 ungdomsboliger i et hus opført i 1989-1991.

Gadeinventar

Københavns Bymuseum (nu: Københavns Museum) havde fra 1956 til 2015 til huse i Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskabs bygning Vesterbrogade 59. Udenfor museet, i Absalonsgade, opstillede museet en udendørsudstilling med gadeinventar fra anden halvdel af 1800-tallet og først halvdel af 1900-tallet.

Langt de fleste udstillede gadeinventarer er siden afsat til Frilandsmuseet. Tilbage i 1980erne var der over 20 genstande som brandhaner, et telefonskab, en drikkekumme og en politialarm. Tilbage er kun to lygtepæle anno 1858-1960, en af spovejenes gittermaster, en telefonkiosk og en plakatsøjle.

Telefonkiosken. Fritz Koch, 1896.
Plakatsøjle. Alfred Brandt, 1916.