Tropeekspeditioner og bandekrig på Østerbro
På sporet af Østerbros kulturhistoriske steder: Når Hans Scherfig (1905-1979) mat trinede ud ad skoledørene på Metropolitanskolen i årene efter 1. Verdenskrig, stod han på Vor Frue Plads.
Af Silas Nielsen Mercier
Her behøvede den unge kunstnerspire blot at løfte blikket en smule for at få øje på Vor Frue Kirkes amputerede spir, der tonede frem som en fortidsmindelse om autoritær magtudøvelse.
At de store i denne verden af og til terroriserer de små, lærte Scherfig ikke blot ved at læse historiebøgernes beretninger om Københavns bombardement i 1807. Det erfarede han også i klasserummet på Metropolitanskolen, hvor lærerne ifølge Scherfig selv gjorde hans liv et helvede. Af samme årsag var gåturen hjem fra Metropolitanskolen altid bedre end turen til skole.
Turen hjem minder på mange måder om den rute, der beskrives i "Det forsømte forår" (1940). For at komme hjem slentrede Scherfig ned forbi Trinitatiskirken, via Landemærket videre over Gothersgade og ind i Kongens Have. Af og til slog han vejen forbi Botanisk Have; andre gange gik turen direkte hjem over Sølvgade, gennem Østre Anlæg og endelig ud på det daværende Østerbrogade. Det stræk, der i dag hedder Dag Hammarskjölds Allé.
Scherfig voksede op i et konservativt direktørhjem på Østerbrogade 3 (Nu: Dag Hammarskjölds Alle 3). Faderen interesserede sig for zoologi, og tog ivrigt sønnen med på ture i naturen. Interessen smittede af på den indgroede københavnerdreng, og som en anden Livingstone (formodes det) blev Botanisk Have mål for utallige tropeekspeditioner. At junglen sidenhen skulle blive et fast motiv i Scherfigs billedkunst, skyldes måske ungdommens fascination af københavnerhavens væksthuse.
Til helvede med latinlærere og havebetjente
Efter mørkets frembrud mødes drengene fra "Det forsømte forår" under broen i Østre Anlæg for at lægge planer. I bedste Tom Sawyer-stil har de stiftet broderskabet Den sorte Hånd, der vil "(…) bekæmpe menneskeheden. Først og fremmest lærere og havebetjente. Dens særlige fjender er Aben og Blomme og Langeløber. Men også gamle Hans i Kongens Have og Flodhesten og Hønissen i Botanisk Have." (Scherfig 1940).
Den sorte Hånd har taget navn efter et hemmeligt serbisk selskab, der blev stiftet i 1911; et morderligt selskab med forbindelser til attentatet på Franz Ferdinand i 1914. Men faktisk har den lille litterære Østerbro-bande også en reference til Scherfigs eget liv. Frem til 5. klasse gik Scherfig i H. F. Feilbergs Forberedelsesskole for Drenge, der lå i Rosenvænget på Østerbro. Og her – midt i skolegården – stiftede Scherfig som 9-årig banden Den sorte Hånd. Sammen med sine kammerater håndhævede broderskabet i flere år loven ved skumringstid på Østerbros gader. Og så førte de krig mod en anden lokal forening, der kaldte sig Løvehjerterne. Ganske beklageligt endte krigen med et nederlag til Den sorte Hånd; vægtige folk deserterede, andre røbede bandens hemmeligheder og blev ekskluderet. Med andre ord: banden måtte forny sig. De stiftede derfor et aktieselskab og opnåede en imponerende samlet aktiekapital på hele otte kroner. Død over Blomme! Hussa!