Tabu eller ej?

Interview med Liv Ea Felumb Conrad

Med dine ord, hvad handler din bog ‘Kigger ned falder op’ om?  

Min bog handler om følelsen af at få revet gulvtæppet – ens eksistensgrundlag – væk under sig. I bogens tilfælde, der er inspireret af min egen oplevelse, er det grundet en svær sygdom. Hovedpersonen Idas mor bliver ramt af Leukæmi og skal igennem en svær behandling. Ida vil gerne være hos sin mor, far og lillebror. Men hun vil også gerne væk fra det hele. Hun har svært ved at være sammen med både sin familie og sine venner. Bogen handler om det og om alle de småbitte ting, der ikke før har været vigtige, men som pludselig bliver det, når intet er som det plejer.

Hvordan er det at skrive om alvorlige emner med fokus på egne erfaringer?   

Det er hårdt. Man tvinger sig selv til at huske og genspille minder, der kan gøre ondt. Men det er også meget sundt og helende. Både fordi jeg får brugt den ubehagelige erfaring til noget vigtigt, nemlig at skabe noget til andre, men også fordi det ikke er sundt at pakke den slags væk og lade som om det ikke er sket. Jeg er meget glad for at jeg har skrevet bogen.

Har du selv oplevet, at de alvorlige emner er svære at snakke eller skrive om?   

For mig har det helt klart været sværere at snakke om det end at skrive om det. Oplevelsen med min mors sygdom har været meget privat for mig. Det er kun ganske få venner jeg har talt med om det. Men med bogen har der åbnet sig en anden måde at tale om det på. Jeg kan bruge den til at læne mig op ad, og måske gemme mig en smule bag. Det er så rart, når folk har læst bogen, for så har jeg en fornemmelse af at de også har haft oplevelsen – bare ved at læse den. Så er det meget lettere at tale om.

Hvordan skriver man om personlige oplevelser, som (måske) er svære at snakke om, med tanke på, at andre skal læse det man har skrevet?  

Det tror jeg kan gøres på mange forskellige måder. Det, der gjorde det muligt for mig var at få bogen lidt på afstand. Det var vigtigt for mig at ingen af personerne i bogen skulle reflektere mine egne familiemedlemmer eller venner. Også hovedpersonen, Ida, gjorde jeg mig umage med at adskille fra mig selv. Hun er ikke mig. Hun har bare oplevet noget, jeg også har oplevet.

Oplever du tabu i forbindelse med at skrive om alvorlige emner?   

Faktisk ikke i særlig høj grad. Jeg har en fornemmelse af at litteraturen netop favner de svære emner meget bredt. Som skriveunderviser oplever jeg også at både børn og unge heldigvis sagtens tør skrive om svære emner, der optager dem - som netop døden, jalousi eller frygt. De er modige og det afspejler deres læsemuligheder også. 

Jeg oplever oftere at der er nogle emner, der er tabubelagte at snakke om. Nok fordi man står overfor et rigtigt menneske, der måske er midt i noget svært og man kan derfor nemt blive bange for at sige eller gøre noget forkert. Det er derfor vi har brug for bøgerne. Da jeg var 11 år og min mor var syg, havde jeg meget svært ved at forklare over for mine venner, hvordan jeg havde det. Det er næsten helt umuligt, når man står midt i det, uanset om man er barn eller voksen. Og mange af dem spurgte heller ikke. Det er svært at vide, hvordan man skal tale om den slags. Det er derfor vi har brug for bøgerne til at åbne op for de emner, så vi kan have noget at støtte os til og bruge som talerør.

Hvordan mener du man skal skrive om eller forholde sig til emner som er (eller føles) tabubelagte?  

For mig hjalp det at skrive om de små ting fremfor de store tanker og følelser – som jeg helt klart også havde. For andre kan det være omvendt. Det vigtige er, at man finder et sprog og en fremgangsmåde, der føles rigtig og ægte for en selv. Hvis det kan skrives på rim, så skriv det på rim. Hvis det kan skrives som en billedbog så er det en billedbog, der skal til. Der er simpelthen ikke noget rigtigt og forkert. Hvis der er noget, man har brug for at skrive eller tale om, så er det eneste forkerte man kan gøre at lade være.

Har du nogle gode råd du kan give videre til unge, der vil skrive om alvorlige og (der føles som) tabubelagte emner?  

Det kan hjælpe at sætte ord på netop at det er svært at tale om. Start med at skrive ”Der er noget jeg har svært ved at sige.” Så kan man altid slette den første sætning igen senere, men der er ingen skam i at erkende at det er svært. Hvis noget føles tabubelagt, så er det også som regel fordi det er vigtigt. Og vi har brug for bøger og samtaler om de vigtige ting.

Skriv løs

Dette interview er en del af serien 'Skriv godt.' Serien giver dig tips og tricks til skrivning og forfatterskab fra fem undervisere på forfatterspirernes skriveklub. Serien er skabt i forbindelse med festivalen Vi elsker bøger og henvender sig til unge skrivende. 'Skriv godt' ser på temaerne plot, dialog, karakteropbygning, tabu, at sætte sig selv i spil og hvordan man får tid til at skrive.