Københavns historie

Den stille ånd - Natalie Zahle

Natalie Zahle grundlægger et helt undervisnings-imperium i København - med pigeskole, gymnasi-um og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv….

Af Berit Freyheit

De unge piger skal have naturlig motion gennem husarbejde i hjemmene i stedet for at side i ubekvemme møbler med dårlig belysning, som de gør i pigeskoler og døtreskoler.
Husarbejdet er en god legemsøvelse, der giver den unge kvinde varme i blodet, kraft i hendes årer og befrier hende for den sygelige kulde og matte bleghed, som hun samler i tilgift til sin lærdom. Denne legemsøvelse ligger skjult i det ene ord: Husvæsen.
(Ortopæd J.C.A Bock, 1852 – Fra Birgitte Possings bog: Argumenter mod kvinder.)

Natalie mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få muligheder for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Hendes pædagogiske kongstanke er, at undervisningen ikke kun skal udvikle elevens intellekt, men hele personligheden. Hun stiller sig aldrig tilfreds med status quo, men fornyer konstantfagene, deres indhold og metoder.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. 

Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie

Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker

Musik: Epidemic Sound