En forbryders liv i 1800-tallet - Ole Kollerød
Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet.
Men Ole Kollerød gjorde. Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.
Af Berit Freyheit
Selvom du er den største skurk, der kan gå under solen, det gør ikke noget til sagen, bare du er rig; ja, om du så har stjålet alt, hvad du ejer, det er lige meget. Men er du derimod fattig og ærlig, da bliver du forhadt og forskudt; da er der ingen, der kender dig, bortset fra dem der tager dig og får dig i forbedringshuset. Derfor råder jeg dig til hellere at stjæle, end at være fattig og foragtet.
Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde. Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.
Han analyserer uretfærdige samfundsforhold, om rig og fattig, godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug. Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere.
Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op. Nærmest tværtimod.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark.
Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie
Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker
Musik: Epidemic Sound