Københavnerdrengen, der blev mordoffer
Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.
Af Berit Freyheit
Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham.
De spurgte mig om jeg kunne bruge deres opgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”.
1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder.
Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt:
Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live.
Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit - med inspiration og en del af researchen fra Pernille Ploug og Bjarne Roger Nielsen.
Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham.
De spurgte mig om jeg kunne bruge deres opgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration - OG research, hvor de har gjort flittigt brug af Københavns Stadsarkiv og Rigsarkivet.
Ekstra stemme: Claus Vittus
I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark.
Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie
Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker
Musik: Epidemic Sound