Pibekraver og hemmelige broderskaber – krimier med munke, præster og nonner
Hvad er det ved de mystiske kutteklædte skikkelser, der får uhyggen og mysteriet til at flakse rundt på siderne? Hemmelige munkeordner, tilståelser ved skriftemål og en lukket (religiøs) kreds – vi ser nærmere krimier med gejsteligt islæt.
Af Katrine Skovgaard
Gennem min rejse ind i krimiernes forskelligartede verden er jeg tit stødt på præster, nonner og munke, men det var først, da jeg for nylig læste bind 8 i Louise Pennys serie om Armande Gamache, at jeg for alvor begyndte at overveje, hvad det er for roller de gejstelige optager.
I bogen "Det smukke mysterium" bliver kriminalkommisær Armande Gamache fra det canadiske politi kaldt til en lille ø, hvor en isoleret munkeorden holder til. Korlederen er fundet myrdet i abbedens private have, og han holdt et stykke papir knuget ind til sig. Papiret viser sig at være en tilsyneladende gammel sang på latin, men oversættelsen afslører, at det er volapyk. Gamache prøver at finde ud ad, hvem af munkens brødre, der kunne ønske korlederen død, og det lille samfund af munke viser sig at være det perfekte billede på, hvad der rører sig i den store verden.
Lige da jeg gik i gang med bogen, var jeg bange for, at jeg ikke ville kunne kende de forskellige munke fra hinanden, men deres personligheder trådte tydeligt frem. Det mindede mig på en måde om en anden krimi, jeg kastede mig over for et par måneder siden. Her havde jeg lidt sværere ved at skille de mange munke fra hinanden. Det var tegneserieudgaven af "Rosens navn" - en klassiker, som måske kan være lidt tung at læse i sin oprindelige form. Men i tegneserieudgaven blev jeg virkelig draget ind i mysteriet om et dødsfald og hemmelige rum på et kloster fyldt med munke – På trods af at historien og billederne var fyldt med uendelige mængde brune munkekutter.
"Det smukke mysterium” og "Rosens navn" er to meget forskellige bøger, men deres setting var alligevel så ens, at det fik mig til at tænke over, at når man har en gruppe af isolerede mennesker, der for det første har et meget strengt regelsæt, men også en velafklaret moral, så har man skrallet meget forstyrrende væk. På den måde er der en meget ren "scene" at skabe et mysterium i.
Og da jeg først var dykket ned i (præste)hullet, dukkede mange gejstlige minder op. For var der ikke noget med en munk i ”Da Vinci mysteriet”? Og hvad med ham der detektivpræsten Fader Brown?
De klassiske krimier
Jeg var allerede godt bekendt med Fader Brown fra Tv-serien med Mark Williams, som jeg ofte sluger et afsnit af, når jeg skal slappe af. Bøgerne blev udgivet mellem 1910 og 1936 og giver et tidsbillede af England. Fader Brown er katolsk præst, og bruger sin indsigt i den menneskelige natur til at løse alskens mysterier. Det er netop hans præstekåbe og rolige ydre, der gør at de kriminelle undervurderer ham. Men det er ikke kun som detektiv, at præsten fungerer. Tænk bare på Agatha Christies ”Mordet i præstegården”, hvor fordomme om præsten er i fuldt flor, eller den mystiske kannik Pennyfather i ”Bertrams hotel”, som Miss Marple tjekker ind på. Han er meget forvirret og hans profession er i høj grad med til at farve, vores tanker om ham.
Actionmættet spænding fra Dan Brown
Fra Fader Brown til Dan Brown. For der var jo noget med ham der munken Silas i ”Da Vinci mysteriet”. Han er stå troende, at han accepterer alt hvad hans ”mester” siger, og går ind for at straffe sig selv fysisk. Han repræsenterer en form for menneskelig urkraft – et billede på den ekstreme kristendom. Både i Da Vinci Mysteriet og i ”Engle og Dæmoner” arbejder Dan Brown med hemmelige broderskaber og kirken er et godt udgangspunkt. Det er noget, vi alle kender, men også meget fremmed for os. Igen er det de strenge regler, der skaber gnidninger og fører til hemmeligheder og mord. Også i nogle af sine nyere bøger, bruger Dan Brown de store religioner i sit arbejde med at skabe konflikt.
Rædsler i rigsfællesskabet
Det er ikke kun ude i verden, at forfatterne har fat i præster og munke for at finde spændende karakterer. ”Englemord” af Mikael R. Lindholm og Lisbeth Zornig Andersen er femte bind i serien om Filippa Falkenberg. Her er der en kæmpe eksplosion i en kirke i Køge, og der er meget mere på spil, end man skulle tro. Jeg siger bare, at Dan Brown ikke er den eneste, der bruger Vatikanet til at skabe mystik i sine bøger.
I Thomas Baggers 2’er “Den nittende ø” tager hans detektiv Lucas Stage til Færøerne, hvor fire præster blevet myrdet i en kirke. Her er det ikke bare det religiøse samfund, der holder detektiven uden for, også den lille færøske bygd lukker sig om sig selv. Det giver bogen en meget klaustrofobisk følelse.
De knap så fromme nonner
Lad os for en ganske kort stund vende tilbage til Fader Brown. Hvis man er fan af de historier, så kan jeg også anbefale en spinoff-tv-serie om nonnen ”Sister Boniface”, der er noget så sjældent som en nonne der laver vin og hjælper politiet med retsmedicinske undersøgelser. Der er desværre ikke noget bogligt forlæg, men serien er hyggelig.
I ”Elleve dage” finder man 11 lig i et nedbrændt nonnekloster. Forfærdeligt i sig selv, men der var kun ti nonner på klosteret, så hvem er det sidste lig? Igen er den katolske kirke ikke det eneste lukkede samfund i bogen. Også de albanske gangstere har deres helt egne sæt af regler, og de to efterforskere Carrigan og Miller bliver virkelig udfordret.
Også i ”Dødsdømt” spiller et nonnekloster en vigtig rolle. Det er en krimi om organtyveri og menneskesmugling, og den tager sin begyndelse da Jessica Lane er på tur i en luftballon og ser en kvinde blive myrdet på landjorden.
I ”Synderen” drager duoen Rizzoli og Isles til Graystones Abbey. Udover klostrets nonner, har kun få mennesker adgang til denne verden, hvor nonnerne lever et stille liv bag en høj stenmur. To af klostrets nonner bliver brutalt overfaldet brutalt i kapellet: Den ene dør af sine skader og noget i obduktionen tyder på yderligere overgreb og ofre.
De gejstlige broder- og søsterskaber er altså sin helt egen undergenre i kriminallitteraturen, og selvom bøgerne her ikke skal læses for deres religiøse værdi, så er jeg sikker på at de kan give dig højhellig spænding.
Som du måske har fornemmet, er det ikke det kristne element, der driver krimierne frem men mere tilstedeværelse af religiøse grupper. Hvis du er nysgerrig på, hvordan andre religioner kan optræde i en krimi-setting kan du prøve nogle af disse bøger.