Anmeldelser og anbefalinger

Praktikanten anbefaler: Lydbøger du kan vokse med

BIBLIOTEKETs skolepraktikant Sofie elsker at lytte til lydbøger og her kan du få hendes bedste anbefalinger til fantastiske og romantiske bogserier, hvor læseren vokser med hovedpersonerne.

Af BIBLIOTEKET Rentemestervej

Litteratur er ikke kun noget man læser i en papirbog, det er også noget man lytter til. Sofie, der går på FGU, har været i praktik på BIBLIOTEKET, er storforbruger af lydbøger - særligt indenfor genrerne fantasy og romantasy - og her anbefaler hun nogle af sine egne favoritter.

"Jeg elsker at lytte til lydbøger," fortæller Sofie. "Når man lytter til en bog tager man historien og stemningerne ind på en helt anden måde og så elsker jeg, at jeg samtidig gå en tur, lave håndarbejde og alt mulig andet. Det er fantastisk at kunne lave andre ting jeg elsker mens jeg lytter til de bøger jeg elsker."

Sofie har samlet en håndfuld bogserier, der alle har det til fælles, at hovedpersonerne vokser op i løbet af bøgerne, så man følger deres udvikling og næsten smelter sammen med dem. Samtidig er det bøger, som er fulde af eventyr, fantasi, magi og drager - og ifølge Sofie, er der noget helt specielt over, at blive suget ind i fantastiske universer gennem lydbøgerne mens man bevæger sig gennem sin hverdag. 

eReolen og eReolen Go! kan du altid finde tusindvis af e- og lydbøger. Uanset om du er til fantasty, romance eller noget helt andet.