Spejlbilleder og molekyler
Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Sted
- Arrangementslokalet, Brønshøj Bibliotek
- Bibliotek
- Brønshøj Bibliotek
- I samarbejde med
- Aarhus Universitet
- Adresse
-
Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
Danmark
Om foredraget
Dine to hænder er ikke ens: den ene hånd er et spejlbillede af den anden. På samme måde er det med en række vitale molekyler inden i os og omkring os – livets molekyler. De består af samme slags atomer, men er spejlbilleder af hinanden. Forunderligt nok er det ofte kun den ene af de to spejlbillede-versioner af disse molekyler der forekommer i os mennesker.
Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version – og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.
For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig.
Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt. Under foredraget vil du høre eksempler på hvordan Aarhus-forskere har bidraget til udvikling af nye lægemidler pga. deres ekspertise i molekyler og deres spejlbilleder og hvordan denne nye forskning kan bidrage til en mere bæredygtig fremstilling af lægemidler.
Du vil også høre om hvordan spejlbillede-molekyler påvirker vores liv og omgivende samfund.
Hold øje med efterårets livestream
Foredraget livestreames direkte fra Aarhus universitet, og er en del af en række livestreamede foredrag, du kan deltage i dette efterår.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Efterårets naturvidenskabelige livestreams
-
Foredrag og debat01. okt 2024
Jordens forhistoriske klimakatastrofer
Professor i geofysik, David Lundbek Egholm fortæller om jordens klimahistorie, kulstofkredsløbet og menneskers indflydelse på det.
Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.Brønshøj Bibliotek
Gratis
-
Foredrag og debat22. okt 2024
Teleskopet – vores øje til universet
Hør professor i astrofysik, Hans Kjeldsen og museumsinspektør ved Science museerne, Hans Buhl, fortælle om teleskopets historie og hvordan det er nøglen til at forstå universet.
Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.Brønshøj Bibliotek
Gratis
-
Foredrag og debat05. nov 2024
Tal, tilfældigheder og tipping points
Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet med professor i statistik, Susanne Ditlevsen.
Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.Brønshøj Bibliotek
Gratis
-
Foredrag og debat12. nov 2024
Fortidens og fremtidens vilde natur
Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang – men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.
Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.Brønshøj Bibliotek
Gratis
-
Foredrag og debat19. nov 2024
Videnskaben bag øl
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter.
Undervejs smager vi på de øl, som der tales om i foredraget.
Arrangementet har begrænsede pladser og kræver derfor billet købt i forvejen.Brønshøj Bibliotek
30 DKK