Kærlighed i kulden - interview med Johanne Bille

Sportsromance er en af de helt store tendenser i romancegenren lige nu. Med "Gnister på isen" kaster Johanne Bille sig over ishockeyromancen – en undergenre med fart, fysik og følelser på spil. Vi har spurgt hende, hvad sportsromance kan, som andre kærlighedshistorier ikke kan – og hvad der gemmer sig under ishockeyspillerens hårde ydre.

Når kærlighed bliver en konkurrencesport

Ifølge Johanne Bille er det ikke kun den fysiske energi, der gør sportsromance så dragende.

“Den fysiske energi gør klart noget, men konkurrenceaspektet er også vigtigt, tror jeg. Der er (også helt bogstaveligt) virkelig noget på spil i sportsromance. Både i den forstand, at man kan vinde eller tabe, men der er også et økonomisk aspekt af det, som er knyttet tæt sammen med klasserejser og drømme.”

Netop det konkrete pres – kampen om sejren, kontrakten, fremtiden – giver kærlighedshistorien en særlig intensitet.

“Derudover er der jo bare noget sexet ved mennesker, der er gode til det, de laver. At de så endda er gode til at bruge deres kroppe gør jo ikke noget – tværtimod. Bag det hele er der vigtigst af alt en oplagt linje til kærlighed: Her skal vi også finde ud af spillereglerne, vi gør vores bedste, og vi får det store trofæ, hvis vi lykkes med at vinde (den vi elsker).”

Hvor klassisk contemporary romance ofte kredser om hverdagsliv og relationer, tilføjer sportsromancen et ekstra lag, forklarer hun:

“Overordnet vil jeg sige: Sportsromance generelt tilføjer et fysisk og ikke mindst konkurrence-orienteret element, der gør det spændende at læse.”

Hvorfor ishockey?

Johanne Bille har længe haft et godt øje til ishockey – både som sport og som romance-setting.

“Jeg har ligesom mange andre fans læst Icebreaker (af Hannah Grace red.), Rachel Reids serie som nu er blevet til den populære Heated Rivalry HBO-serie, og andre ishockeyromancer. Derfor vidste jeg fra begyndelsen, jeg selv ville give mig i kast med ishockeyromance.”

I "Gnister på isen" følger vi Linea, som læserne kender fra "Masker af kærlighed". Denne gang skal hun interviewe ishockeystjernen Oliver Brown til sin podcast.

“Han er selvfølgelig fysisk meget større og veltrænet, men han er også mere ligefrem og ikke bange for at være tydelig omkring, hvad han vil og synes. På overfladen virker han måske lidt simpel, men der findes selvfølgelig alt mulig kompleksitet i ham – og så åbner han noget i Linea, hun troede ikke fandtes.”

Research i kolde haller

At skrive en overbevisende ishockeyromance krævede grundig research.

“Det krævede en del, vil jeg sige! Jeg har været til ishockeykampe og fik desuden kontakt til en skøn kvindelig ishockeyspiller, der lukkede mig ind i det danske ishockeymiljøs prøverum. Jeg har rendt rundt med min diktafon og stillet alle mulige kloge og mindre kloge spørgsmål.”

For hende handlede det ikke kun om regler, men om drivkraften:

“Hvorfor tonser de rundt i den kolde hal – og sætter deres kroppe så heftigt på spil?”

Undervejs blev hun overrasket over både kulturen og følelserne i miljøet.

“Først og fremmest mængden af udstyr, kulden i hallen og den dedikation, der hører med til sporten. De gode spillere har ofte fået skøjter på, før de kunne gå!”

Hun blev særligt rørt over, hvor meget sporten binder familier sammen – og over kontrasten mellem det hårde ydre og den indre elegance.

“Mest af alt blev jeg rørt af, hvor mange fine følelser og elegance, der er i en sport, der udefra set kan virke så hård og brutal.”

Maskulinitet, pres og sårbarhed

Sportsmiljøer er ofte præget af stærke maskulinitetsnormer og præstationskultur – og det har Johanne Bille bevidst arbejdet med i romanen.

“Spillerne er under et ret heftigt pres, og så er det ikke kutyme at vise alt for mange følelser og da slet ikke sårbarhed.”

I "Gnister på isen" har hun desuden indført et element af matchfixing, som skærper konflikterne og sætter drømme og moral på spil.

“Netop fordi professionel sport generelt giver mulighed for fx klasserejser, er der virkelig meget på spil, og jeg har digtet videre på tanken om, hvor langt man vil gå for at opnå det liv, man drømmer om.”

Samtidig leger hun med fordommen om den hårde ishockeyspiller.

“Der er måske også en fordom om, at ishockeyspillere er lige så hårde som spillet. Det har jeg leget med i min romance. Hvad er der under udstyret og det trænede ydre? En hel masse, viser det sig selvfølgelig.”

En kærlighed til genren

Selv beskriver Johanne Bille sig ikke som et sportsmenneske.

“Jeg har selv så godt som aldrig dyrket sport i mit liv. Jeg pjækkede fra idræt hele min skoletid, og jeg tager hellere en taxa end at gå – og alligevel har sportsromance en særlig plads i mit hjerte.”

For hende er genren noget særligt:

“Her er spænding og spil, kamp og dybde. Og så er der bare virkelig meget passion og energi. Jeg har aldrig fortrudt at læse en sportsromance!”

Og måske er det netop dér, sportsromancens styrke ligger: I mødet mellem det hårdeste spil og de blødeste følelser – og i håbet om at vinde det største trofæ af dem alle.

Gnister på isen er udkommet på Forlaget People's.