Hockey, Hook ups & Hotte dudes
Når samtykke bliver sexet og spice-o-meteret går i (knald)rødt
Af Lene Zibrandtsen
Måske har du som resten af verden (og det meste af redaktionen) siddet klistret til skærmen, når ishockeyspillerne Hollander og Rozanov, i hitserien Heated Rivalry, støder sammen på isen - og bagefter i sengen? Det er enemies to lovers, tilsat skøjter, aggression og adrenalin – sved der løber over stålfaste abs og steamy sex – og vi er sat!
De starter som bollefjender, men som tiden går, bliver følelserne mere komplicerede og rivaliseringen på isen knap så vigtig. Det bliver ikke nemmere af at elitesport ikke er særlig inkluderende og at snakken i omklædningsrummene ofte er homofobisk…
Nu venter vi på sæson 2 – den gode nyhed er at der er 6 bøger i serien Game Changers som vi kan læse i mellemtiden. Tv-serien består af de to første bind, hvor vi også får Scott og Kips historie fra bind 1 som side historie.
Vi har en anden m/m hockeyserie, en friends to lovers, som også er sexet og intens. Jamie Canning og Ryan Wesley er ishockeyspillere og gamle barndomsvenner. Den ene er til mænd, den anden er ikke. Ingen af dem kan modstå den tiltrækning, der opstår mellem dem.
Hvis hockeydelen ikke er så vigtig, så er der her et par bud på M/M og enemies to lovers
M/M eller BL (Boys Love) er blevet mere og mere populært og har med shows som Heated Rivalry og 10 Dances (Netflix) i den grad ramt mainstreamunderholdningen, man kan sige at Skam 3 og Young royals kravlede, så Heated rivalry kunne skøjte (sprøjte?!)
Asien har været førende med serier som f.eks Love in the big city (Kærlighed i Seoul) og Revenged Love, men også i manga, anime og fanfiction er det kæmpestort – japansk har ovenikøbet et ord for kvinder, der elsker BL: Fujoshi. For sjovt nok er det kvinder der storforbruger af BL og ofte er det også skrevet af kvinder.
Vi spænder skøjterne, griber (Hockey)staven og glider med på bølgen.