Københavns Museum – de første år

Allerede før det nuværende rådhus stod færdig, der planer om at rådhuset både skulle indeholde et arkiv og et museum. Rådhusets arkitekt, Martin Nyrop, havde tænkt en museumssal ind over Stadsarkivets nuværende læsesal, der hvor bryllupskontoret ligger i dag, men det var først i oktober 1900 at planerne for et egentligt museum for alvor begyndte at tage form. Her foreslog fire medlemmer af Borgerrepræsentationen at oprette et Rådhusmuseum, der ikke blot skulle fortælle bystyret og rådhusets historie, men hele Københavns historie. "Kjøbenhavn fortjener at have sit Museum" lød det fra en af forslagsstillerne, venstremanden Anders Hvass, der pegede på udviklingen andre steder i Europa: "Paris har skabt det fortrinlige Musée Carnavalet, München har efter 15 år nylig åbnet en byhistorisk samling og også i Frankfurt, Wien og andre byer findes der stadsmuseer."

Museets første leder blev magistratsfuldmægtig Peter Købke, søn af maleren Christen Købke og morbror til Pietro Krohn, den første direktør på Kunstindustrimuseet, det nuværende Designmuseum Danmark. Museet var endnu kun en tanke og Købke gik møjsommeligt i gang med at udvikle samlingen i et til tider konfliktfyldt samarbejde med rådhusforvalter Ernst Nyrop-Larsen.

I museets samling indgik fra begyndelsen nogle af rådhusets fornemste genstande som Dronning Dorotheas brudesmykke, Mikkel Vibes sølvpokaler, Griffenfelds islandske drikkehorn og flere andre gaver, der var skænket til rådhuset i tidligere tider. Snart udvidedes samlingen med malerier og fotos skænket af private og af andre museer som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, mens især Ernst Nyrop-Larsen fokuserede på indsamling af udhængsskilte, bygningsdele, bygningsmodeller (af bl.a. Bernstorffs Palæ og Frederiks Tyske Kirke på Christianshavn) og hverdagsgenstande fra det København, der var under dramatisk forandring. Som ivrig fotograf dokumenterede han også flittigt byens udvikling og indsamlede desuden billeder fra byens øvrige fotografer. Rådhusforvalterens samling af fotos kan i dag tilgås via Kbhbilleder.dk.

En anden væsentlig tidlig samling var Blikkenslagermester Mariboes samling af fotografier, der kom til museet lidt senere i 1900-tallet.

I 1910 havde museet den første udstilling af billedsamlingen i Den Frie Udstillingsbygning, der dengang var placeret ved Aborreparken, der hvor banegraven ved Vesterport åbner sig i dag. Udstillingen vistes kun i to uger, men blev alligevel besøgt af hele 7314 besøgende. Billetprisen var kun 10 øre. Samtidig begyndte et museum på Rådhusets loft at tage form sammen med det modelkammer med gipsafstøbninger fra rådhusets udsmykning som Martin Nyrop tog initiativ til. Her fik også de indsamlede bygningsmodeller plads sammen med flere malerier og klenodier og i loftskorridorerne blev der plads til de indsamlede døre og porte fra bygninger, der forsvandt under tidens hektiske og ikke altid lige hensynsfulde byudvikling.

I april 1915 trådte Købke tilbage og blev erstattet med den mere erfarne museumsinspektør Christian Axel Jensen fra Nationalmuseet. Jensen var manden bag navneskiftet til Københavns Bymuseum og ledte museet frem til sin død i 1952. I Jensens tid blev udstillingerne i Rådhuset fornyet, men havde fortsat, måske til dels af nødvendighed, præg af pulterkammer. Det kunne være spændende at gå på jagt, men selv for den indviede var det vanskeligt at få et helhedsindtryk af byens udvikling. Malerierne i ovenlyssalene på rådhuset var ophængt kronologisk indtil 1807 og derefter inddelt topografisk efter kvarterer frem til 1870, hvor pladshensyn gjorde det nødvendigt at slutte skildringen af byens historie. Indimellem blev maleriernes tætte ophængning brudt af tableauer med for eksempel våben, laugsgenstande, brandmateriel og bygningsmodeller.

Samlinger og udstillinger, der hidtil havde været tilgængelig for bl.a. kunst- og arkitekturstuderende skulle nu officielt åbnes for publikum, hvilket skete 3. juni 1925.

Kunstbladet Samleren skrev om det "nye" museum: "Nu er det Byens Borgere, nu skal de yde deres og vise deres Interesse gennem flittige Besøg. Selv om det ved et første, enkelt Besøg vil mangle noget paa Forstaaelse hos Beskueren, bør det ikke afskrække. Den, som vil forberede sig ved først at læse Bruuns eller Bering Lisbergs Bøger om København, vil ved gentagne Besøg fordybe sig i Emnet, saaledes at hans Bys Historie vil blive en virkelig Interesse. Men at ønske er, at Kjøbenhavns Bymuseum foruden rigelige Gaver stadig maa kunne disponere over de fornødne Midler og ikke mindst, at Skridtet tages fuldt ud, og at Museet ved en Bortflytning fra Raadhuset til passende Lokaler vil naa en saadan Udfoldelse, som er det værdigt og Bor gerne til Glæde. Med denne Bøn, der har Skæret af et Forlangende, henvender Byens Børn sig til dens vise Fædre — Kjøbenhavns Borgerrepræsentation".

I praksis skulle der dog gå yderligere 31 år før flytningen blev en realitet. Nemlig da museet i 1956 rykkede ind i Det kongelige Skydeselskabs palæ på Vesterbrogade i sommeren 1956. Det kan du læse mere om i en kommende udgave af Bag om Københavns nyhedsbrev.