Grøndalsvænge

Grøndal var en gård, der indtil 1920 lå på Frederiksbergsiden af Grøndalåen. Grøndalsvænge var navnet på markerne omkring åen.

Starten

Fra midten af 1800-tallet voksede København hurtigt. Brokvarterne opstod – ofte med meget tæt bebyggelse og i starten uden nogen plan. Byen fortsatte med at vokse. Hvad der havde været landligt og føltes langt fra byen, blev først ny byperiferi, for siden at bliver mere centralt beliggende efterhånden som byvæksten fortsatte ud i omegnskommunerne.

Historien om Haveboligforeningen Grøndalsvænge startede i Folket Hus på Nørrebro (Jagtvej 69) den 26. november 1911. Flere hundrede mennesker var forsamlet til den konstituerende generalforsamling. Inden mødte havde Stadsingeniøren tegnet et kort med de veje, der skulle anlægges inden et byggeri kunne gå i gang. Mødet blev ledet af journalist H. Lundbeck, der blev foreningens første formand, og borgerrepræsentant A. Gustavsen.

Stadsingeniørens plan for vejnettet og parceller blev forkastet af Stadsarkitekten. Stadsarkitekten satte en arkitekt til at lave en ny plan, og det tog tid. Efter at planen var færdig, skulle den vedtages i Borgerrepræsentationen.

Imens foreningen ventede på Borgerrepræsentationens godkendelse, blev arkitekt Poul Holsøe tilknyttet projektet. Han tegnede 5 huse, som kunne prøvevurderes af en kreditforening.

13. januar 1913 kunne arkitekt Holsøe præsenterer et udkast til en byggeplan for 380 parceller og tegninger til 5 forskellige hustyper med en byggesum fra 5.600,- kr for et enkelt hus og 10.800,- kr for et dobbelthus. Senere udarbejdede Holsøe også en tegning af en blok på 5 rækkehuse til samlet byggepris på 21.500,- kr.
Ifølge Danmarks Statistiks Prisberegner svare 5.600,- kr i 1913 til 402.766,- kr i 2025.

De første huse

I 1914 var bestyrelsen for Grøndalsvæge klar til at begynde byggeriet at de første 41 huse, men så brød 1. Verdenskrig ud, og planen blev udsat. Året efter, på trods af krigen og prisstigningen, blev det besluttet at opfører de 41 huse. Husene stod indflytningsklar følgende efterår og var alle tegnet af Poul Holsøe og Jesper Tvede.

"I de sidste Par Maaneder har der langs Lyngbygades Forlængelse, mellem Borups Allé og Godthaabsvej, rejst sig en hel lille By af for største Delen hvide Huse med røde Tage. Naar man f. Eks. Kommer fra Brønshøj ned ad Borups Allé, tager den lille Samling Huse sig overmaade festligt ud.
Det er Havebyen "Grøndalsvænge", den første af de Havebyer, vor Medarbejer, Journaist Lundbeck, har udkastet Planen til, der er ved at rejse sig her."
(citat: "En ny Haveby ved Lyngbygades Forlængelse" i: Social-Demokraten, 2. august 1915)

Efter at de 41 huse i sektion 1 var opført, gik planlægningen af næste sektion i gang. Sektion 2 skulle rumme 102 huse.

I slutningen af 1916 begyndte byggeriet af sektion 2. Byggeriet blev forsinket bl.a. på grund af materialemangel og hård frost. I maj 1917 var kun 60 af de nye huse færdigbyggede.

Sammen med de ny huse i sektion 2, blev der er tegnet og opført en forretningsbygning, som skulle indeholde bageri samt kolonial- og viktualieforretning.

Sektion 3

I februar 1918 begyndte forberedelserne af den 3. sektion. Først skulle jorden købes af kommunen. Men for at støtte det kommende byggeri krævede kommunen, at husene skulle bygges med to lejligheder.

I oktober 1918 begyndte håndværkerne at mure på det første hus i sektion 3. Igen var der vanskeligheder med at skaffe byggematerialer. Der kom desuden krav fra arbejderne om 8 timers arbejdsdag, som førte til konflikt med arbejdsgiverforeningen og endte med lockout. Først i 1920 stod samtlige 96 nye huse i Grøndalsvænget.

Sektion 3 blev en del dyre end planlagt og sektions dårlige økonomi forfulgte den gennem årtier. Prisstigningen betød også, at flere af de arbejdere, der længe havde drømt om at flytte i eget hus, måtte opgive drømmen og blive på stenbroen.

De sidste huse

Det gik langsom med at kommer videre med byggeriet i Grøndalsvænge, men i 1925 købte foreningen de 71.893 km² jord af kommunen, som skulle bruge til de to sidste etaper. I starten af 1927 begyndte opførslen af de resterende huse. I maj 1928 var der rejsegilde på "Det sidste hus" (til trods for, at to byggerier ikke var nået helt dertil endnu).

I Gaar Eftermiddags hejsedes Kransen paa det sidste Hus i Grøndalsvænge, den smukke Haveby ved Hillerødgade mellem Godthaabsvej og Borups Allé, og derpaa samledes de mange Arbejdere, er har deres Beskæftigelse ved det store Byggeforetagende med Haandværksmestrene, Haveboligforeningens Bestyrelse og Arkitekterne Jørgen Tvede og Dithmer til et lille Rejsegilde.
(...)
Blikkenslager Melgaard talte paa Arbejdernes Vegne. Han priste den Kammeratskabsaand, der havde hersket ved dette Byggeforetagende, og fremhævede den næsten amerikanske Fart, hvormed disse mange var skudt op af Jorden."
(citat: "Det sidste Hus rejst i Grøndalsvænge" i: Social-Demokraten, 6. maj 1928)

25 huse ved Enebærvej hører ikke med til foreningen. De blev bygget i slutningen af 1920’erne på en grund som tidligere var reserveret til sporvognsremise.

Alle sort/hvide fotos er fra bogen "Haveboligforeningen Grøndalsvænge 1911-1936", medmindre andet er angivet.

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.