Schalburgtage på Østerbro

På Rosenvængets Hovedvej nr. 16, på Østrebro i København, ligger en besynderlig bygning, kaldet Akvariet. Det er en omstridt vuggestue. Omstridt, fordi arkitekten modtog stor ros for den anderledes bygning. Men blandt personale og forældre blev den betegnet som uegnet for børn og en række ændringer måtte til.

De færreste ved, at der på grunden under besættelsen stod en stor villa, som blev sprængt i luften under krigen. Villaen var en grundskole for Civil Beskyttelsen – et frivilligt værn, der skulle hjælpe til ved f.eks. luftangreb eller lignende situationer. De var en forløber for Civilforsvaret.

Rosenvænget går for at være Danmarks ældste villakvarter med grunde udstykket i 1850’erne. Mange af de gamle villaer er originale og det er et dejligt grønt kvarter midt i storbyen. Grunden til at det skulle gå så galt for den gamle villa, som Civil Beskyttelsen brugte, var nabostridigheder. Skråt overfor på A. F. Kriegersvej 3 holdt et SS-hvervekontor til. Hvervekontoret var et officielt Germanisher Leitstelle, som åbnede kontor i september 1940. Det var længe før nogen havde tænkt på Frikorps Danmark og kontoret fungerede på denne adresse helt frem til 5. maj 1945.

Folkene i Civil Beskyttelsen brød sig ikke om sine nazistiske naboer og flere episoder med fornærmelser og spytten over hækkene forekom. Endda skudepisoder, hvor der blev skudt mod SS’ernes villa oplevede man også. Og de danske SS’ere mistænkte, sandsynligvis med god grund, elever fra CB-skolen for at være gerningsmænd. Som besættelsen spidsede til, blev der kampen mellem modstandsfolk og besættelsesmagt voldsommere og fra tysk side blev der givet ordrer om at lave modsabotage. Det ville sige at hvis modstandsbevægelsen sprængte noget tilhørende Værnemagten i luften, så sprængte Værnemagten noget tilsvarende i luften. Derfor blev Tivoli, Studenterforeningen, ØK, Den Kongelige Porcelænsfabrik udsat for modsabotager – eller Schalburgtager som de blev kaldt.

CB-Skolen i Rosenvænget er schalburgtagesag nr. 57. Det var ren nabokrig. Da det blev muligt at sprænge de irriterende naboer i luften, var det åbenbart bare om at komme i gang. Der kom ingen til skade, da det foregik om natten, hvor skolen var tom for mennesker.

Men da personalet kom om morgen d. 22. juni 1944 var der ikke andet end en bunke mursten og brædder tilbage.

Efter resterne af skolen blev fjernet, stod grunden tom. I mange år var det blot en hundeluftergrund indtil arkitektoniske kræfter begyndte at lege med nybygninger og vuggestuebørn. Kun en ensom søjle fra lågen ind til skolen, står tilbage som et tavst vidne om nabokrigen i Rosenvænget.

Artiklen bygger på Niels Gyrstings artikel i 2100 Ø, nr. 4 2019 - Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkivs blad. Artiklen indeholder flere billeder og beretning fra John Nelmark, der aftjente sin værnepligt som CB’er på skolen.