Glenn Bechs ord på alles tunger

Han har lagt tanker, liv og pen til 'Farskibet' og siden til 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', han holdt Deadlines nytårstale ved årsskiftet til 2023, og er senest nomineret til Politikens Litteraturpris 2022. Glenn Bech-feberen raser. Og med den; en reaktualisering af klassespørgsmålene, som nu synes markeret med fed på det kollektives dagsorden. 

For de få

Ansporet af Glenns tidligere kritik af skrivekurser for de pengestærke, som ekskluderer flere end få i at sætte ord på deres stemmer, fandt vi det nærliggende at efterlyse hans refleksioner om folkebiblioteket; én af vores egne favoritter i (velfærds)samfundet, der pr. ideologisk default også stræber efter at gøre en forskel for den enkelte og for fællesskabet af alle de bedste og vigtigste årsager. Glenn Bech stemmer i:

”Folkebiblioteket er gratis adgang til eventyr, viden, fællesskab og dermed muligheder for at skabe sig et bedre liv. Nonkommerciel, offentlig litteraturformidling er vitterligt en fuckfinger til alt, hvad jeg afskyer. Vi har kun et samfund, så længe vi har folkebiblioteket. Det skal tales op, vi skal være stolte af vores indsats her. Hvis jeg var diktator, der ønskede at hjernevaske befolkningen til at lytte til mig og kun mig, så ville jeg lukke bibliotekerne - derfor er de så vigtige!”

Med lidt håb i fodnoten, spørger jeg ham, om han selv har erfaringer med et bibliotek, som har gjort sig særligt bemærket... måske endda et bibliotek, som har gjort en forskel for ham. Kunne det endog tænkes at være et af vores egne her i København? Tænk, om vi har lagt wifi og scenografi til nogle af hans tekstlige frembringelser? Adspurgt bringer han os imidlertid ud af hovedstaden, ud af landet sydvest for grænsen, til et universitetsbibliotek i Hamborg, som rummer et ganske særligt minde:

"Dette var før Forfatterskolen og Gyldendal og stor karriere osv. Jeg havde sat mig for at læse denne bog, Timer i litteratur, af Vladimir Nabokov. En forfatter sagde engang til mig, at hvis jeg nogensinde gjorde mig forhåbninger i den retning, burde jeg læse denne bog. Jeg boede hos en ven, men hang ikke særlig meget ud med ham. Til gengæld sad jeg på biblioteket og læste og stregede over, genlæste og skrev noter. Det var magisk. Det var hen over nytåret. Jeg glemmer det aldrig. Jeg følte, jeg så vejen frem."

Når litteratur gør en forskel

Vejen viste sig gangbar. Glenn Bech debuterede med erindringsromanen Farskibet i januar 2021 til en overvældende modtagelse hos anmeldere og læsere, som hver især kastede hjerter, stjerner, nomineringer og priser efter den.
Foruden et bidrag til en novellesamling, er han senest udkommet med det poetisk politiske manifest 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', som uden unødvendig nåde udstiller vores lille lands omfattende forudsætningsforskelle for det levede liv. Glenn Bech efterlader ingen tvivl om, hvilken kompleksitet i vores samfund, der savner større interesse og flere indrømmelser.

Hvad litteratur kan, når det er godt, mærker vi ved hans forfatterskab. Det forstyrrer os. Med renters rente. Ikke uinteressant er det, om der er særlige titler, der har bevæget ham selv? Hvordan har bøger fyldt i Glenn Bechs liv?

"Alt hvad jeg læser bliver en essentiel del af mig. Det er svært at trække en bog eller forfatterskab frem, synes jeg. Så er det lettere at indrømme, hvilke typer bøger jeg ikke værdiger min tid, men det vil jeg alligevel ikke gøre her... Som barn hadede jeg bøger. Jeg følte, de var voksenagtige, kedelige, ude på at udstille, hvor dum, jeg var. Jeg følte mig ensom, når mine venner læste. Men jeg elskede at spørge dem til, hvad de havde læst. Jeg har f.eks. fået genfortalt hele Harry Potter adskillige gange, indtil min bedste ven fik nok af alle mine spørgsmål. Jeg elskede at digte og fantasere. Men ikke læse. Jeg fandt aldrig den bog, der talte direkte til mig. Eller jo, Dragon Ball, men tegneserien kom først senere. Måske det ville have været vidunderligt med en lærer eller pædagog, der kendte til min baggrund som skjult homoseksuel eller barn af en selvmordsfar, som kunne have guidet mig frem mod den rigtige historie."

Sidstnævnte pointe markerer en fin påmindelse om, at betydningen af spejling, genkendelse, repræsentation næppe kan underkendes. Hvilket leder mig tilbage til Glenns sitrende skrivekursuskommentar til den litterære cyklus, som sjældnere end ofte er tilgængelig for de, der ikke i forvejen hører til. Og hvor fuldkommen værdifuldt det er, når det meget til trods alligevel lykkes et menneske at snige sin version af verden ind i den etablerede virkelighed.

Uafrystelige, er hans ord, Glenns Bechs. Har du dem endnu til gode, er det lige før, du er heldig.