Boganmeldelse af Alle vi børn i Bulderby
Hovedbiblioteket har i uge 43 2024 haft besøg af erhvervspraktikant Lila fra Korsager skole. Lila har forfattet denne boganmeldelse.
Af Pernille Stage
Boganmeldelse - alle vi børn i Bulderby - erhvervspraktik
Hvad handler den om
Alle vi børn i Bulderby er en er klassiker for alle aldre. Den passer som godnat historie til de små og let læsning til de lidt ældre. Det er en tidløs historie om venskab og familier. Alle vi børn i Bulderby handler Lisa og resten af de seks børns fantasifulde lege og hverdag.
Det er en god bog, fordi den er skrevet på en måde så man oplever livet i Bulderby hver gang man åbner bogen. Lige meget om det er i frøkens skolestue, øen ude i nordsøen ved nordgården eller oppe på høloftet i mellemgården foregår der altid et eventyr som venter kun på dig.
Hvem er den for
Det er en børnebog for alle, som elsker en hyggelig bog uanset om man læser den for sin 4-årige eller man er en dygtig læser på 10 år, så er historien lige sjov og fængende.
Det er en bog som er egnet som højtlæsningsbog til de 3-7-årige og let læsning for dem mellem 9-11
Hvorfor kunne jeg lide den
Jeg kunne godt lide bogen fordi den trak mig ind i en helt ny hverdag som i de store træk minder om min egen. Det var en af de første “ikke billedbog” jeg læste og var en del af grunden til at jeg blev interesseret i litteratur.
Jeg gik egentlig igang med at læse bogen da jeg var cirka 9 men der havde jeg allerede fået den læst op som lille. Alle vi børn i Bulderby var også en af de første bøger jeg selv læste og den var meget inspirerende på en måde så jeg fik lyst til at læse flere bøger. Det gjorde den ved at fortælle om en anden verden, altså en anden hverdag, en anden levemåde, andre traditioner end mine egne. Derfor håber jeg også at mange forældre vil læse den for deres børn.
Ville jeg anbefale den
Jeg vil helt klart anbefale Alle vi børn i Bulderby som højtlæsnings bog og selvfølgelig også til alle som bare elsker en god bog.
Derfor synes jeg også at man skal læse den fordi den er for alle og den har plads til at man selv er i den, for at læse er jo en oplevelse hvor man lever gennem andre og det synes jeg virkelig at man gør, man er ligesom en del af Bulderby.
Den er fyldt med historier som bare venter på at blive læst af dig.
Lila, Korsager skole, 8. klasse