Velkommen på hylden: Mød Gustav Foss

Gustav Foss debuterede i marts 2023 med bogen ’Lån mig dine tænder’. Bogen balancerer mellem roman- og novellegenren, idet den rummer fire lange og mere eller mindre groteske fortællinger. Umærkeligt lader forfatteren sine historier glide fra det realistiske over i det surrealistiske. Fx virker den første fortælling langt hen ad vejen socialrealistisk – dog med det aber dabei, at den fortælles fra en hunds synsvinkel.

Hvordan opstod idéen til ’Lån mig dine tænder’?

Jeg har faktisk aldrig selv læst ret meget. Det er jeg kommet sent i gang med. Men jeg har spillet meget musik, fordi jeg altid har haft brug for at være kreativ. På et tidspunkt blev jeg dog nødt til at fokusere mere på mit arbejde, og så stoppede jeg med musikken.

Jeg blev dog hurtigt ked af det uden et sted at få kreativt afløb. Men jeg følte ikke, at jeg kunne gå tilbage til musikken. På en eller anden måde opstod idéen om litteraturen, selvom – eller måske fordi – jeg ikke havde et langt forhold til den. Faktisk tænkte jeg, at det var et godt udgangspunkt for mig til at skrive en bog: Dels fordi jeg gerne selv ville læse en bog skrevet af en person, der ikke selv havde læst en bog. Dels fordi det satte mig kreativt fri – jeg havde jo ikke andre forfattere at måle mig med.

Hvordan gik det med at skrive bogen?

Først kom jeg på titlen. Derefter besluttede jeg, at bogen skulle bestå af fire historier, som skulle kunne læses både selvstændigt og i forlængelse af hinanden. Dernæst fandt jeg på hver histories titel og handling. Og så gik jeg i gang med at skrive.

Selve skriveprocessen gik ret gnidningsfrit. Måske fordi jeg i begyndelsen ikke havde et mål om, at bogen skulle udgives. Først og fremmest ville jeg bevise over for mig selv, at jeg kunne færdiggøre en bog. Selvfølgelig var det indimellem hårdt. Særligt fordi jeg brugte meget af mig selv i historierne. Men når jeg læste historierne op for mig selv, kunne jeg ikke lade være med at grine – selv når jeg havde skrevet om noget sørgeligt. Det er det, jeg håber historierne kan – bevæge sig mellem det melankolske og det humoristiske.

Resultatet er en bog med en særlig komposition bestående af fire forskellige handlingsspor. Hvordan arbejdede du med formen?

Hvilke historier har du ønsket at fortælle?

Jeg ville gerne skrive om de lidt grimmere sider af Danmark og tage udgangspunkt i de dele af samfundet, jeg selv har haft tæt inde på livet. Heriblandt de steder og hjem, hvor man slukker sine smøger i kakkelborde, og hvor man serverer franskbrødsmadder uden tallerken.

Jeg tror, at mange læsere vil føle sig ret langt fra de her miljøer, og jeg vil gerne vise, der findes mennesker i Danmark, som lever sådan her. Men jeg håber også, at der sidder læsere og vil føle sig set, når de læser min bog. Det handler ikke om ”udkantsdanmark”, for de her miljøer findes alle steder. Også i København. For mig handler det om at skrive nogle karakterer frem, som ikke umiddelbart passer ind i vores glansbillede af Danmark, og derfor har en iboende konflikt. Det er dén konflikt, som jeg er interesseret i at skildre.

Flere steder går historierne fra det realistiske til det surrealistiske. Hvorfor har du valgt at skrive sådan?

Det kom ret naturligt til mig. Det kunne ikke være anderledes. Jeg er meget inspireret af eventyrgenren, og faktisk begynder hver novelle med en reference til H.C. Andersen. Indledningen gjorde det nemt for mig at fortsætte fortællingerne i et eventyrligt spor.

Jeg oplevede, at jeg turde mere, når jeg brød realismen. Jeg turde give mere af mig selv. Men jeg følte også, at jeg kunne miste kontrollen over historierne og så endte steder, jeg ikke selv havde forudset. Det var vigtigt for mig, at det var sjovt at skrive bogen, og det blev det på den måde.

Hvorfor skal man læse debutantbøger?

Fordi man i debutantbøger kan finde noget, man ikke vidste, man ville have.

Har du et godt råd til en, som netop nu sidder og skriver og drømmer om sin debutudgivelse?

Jeg vil anbefale, at man begynder med at skrive kun for sig selv. Lad være med at tænke for meget over, om man vil have det udgivet, og hvem der i så fald læser med. Hvis man bare skriver for sig selv, tør man mere. Det andet kan være hæmmende for skriften. Man kan altid redigere en tekst og slette noget senere, men man kan ikke redigere en blank side. Så skriv løs!