Velkommen på hylden: Mød Linette Valerie Storm

Linette Valerie Storm debuterede i maj 2023  med romanen ’Lauras bog’. Det er en autofiktiv roman om kærlighed, sorg, klasse og omsorgssvigt i den nærmeste familie. Bogen placerer sig dermed i en litterær strøm med bøger af forfattere som Glenn Bech, Thomas Korsgaard og franske Édouard Louis. Men med ’Lauras bog’ præsenterer Linette Valerie Storm sig samtidig som helt sin egen. For hendes særprægede skrivestil er legesyg og levende, forvirrende og forvitrende.

Hvornår og hvordan opstod idéen til ’Lauras bog’?

Jeg har skrevet på bogen i årevis. Jeg blev nødt til at skrive den, før jeg kunne skrive noget andet. Uanset hvad jeg forsøgte at skrive, bevægede teksten sig altid hen imod den historie, der siden blev ’Lauras bog’.

Hvordan gik det med at skrive bogen?

Jeg har taget mange skrivekurser med forskellige undervisere, som alle gav råd til, hvordan man skriver den gode roman. Men for at kunne skrive ’Lauras bog’ måtte jeg finde min egen stemme og glemme de skriveregler, andre havde lært mig. I stedet opstillede jeg en række regler for mig selv: Fx at jeg skulle undgå klichéer, og hvis jeg gik i stå, skulle jeg genbruge første linje fra forrige afsnit og skrive videre på den. Reglerne blev en motor for mig, og jeg skrev hurtigt de første 100 sider.

Resultatet er en bog med en særlig komposition bestående af fire forskellige handlingsspor. Hvordan arbejdede du med formen?

Jeg har arbejdet meget intuitivt. Jeg har ikke skrevet hvert spor ud for siden at flette dem sammen. Jeg har skrevet bogen fra start til slut. Mens jeg skrev, fornemmede jeg, når det var tid til at forlade ét spor og fortsætte i et andet. Jeg tror, jeg undgik de klassiske modeller for kronologi, fordi jeg skrev på min intuition.

Bogen handler om dit eget liv og familie. Hvilke overvejelser gjorde du dig om det?

Jeg har aldrig haft et nært forhold til min familie. Men da jeg skrev ’Lauras bog,’ tog jeg mere afstand til dem. Fx brød jeg kontakten med min mor. Ellers havde jeg ikke kunne skrive bogen. Hun var så stor en stemme i mit liv, at jeg blev nødt til at skille mig af med den stemme for at finde ud af, hvad jeg havde brug for.

Jeg har ikke talt med min far, siden bogen udkom, og mine søstre har fortalt mig, at de anser bogen for mit endelige farvel til familien. Det er selvfølgelig hårdt, for sådan havde jeg ikke selv tænkt om bogen. Men for første gang i mit liv bestemte jeg mig for at tænke på mig selv. Jeg havde brug for at skrive bogen for at kunne leve videre. En del af bogens mantra er, at jeg skal leve rent, elske rent og skrive rent. Det føler jeg, at jeg kan nu.

Hvad håber du, at læserne får ud af bogen?

Jeg vil gerne belyse det ”underdanmark” og den slags dysfunktionelle familie, jeg er vokset op i. Jeg håber, at bogen vil vise læserne, at der findes mennesker i Danmark, som vokser op under de vilkår, jeg er, og at alle derfor ikke har lige forudsætninger. Men jeg håber også at kunne tilbyde et spejl til dem, der kan genkende sig i selv i min opvækst. Forhåbentlig kan bogen betyde, at de føler sig mindre ensomme.

Hvorfor skal man læse debutantbøger?

Der er sikkert mange, der ”vanelæser”. Ligesom mange af os altid lytter til de samme ti musikkunstnere i stedet for at gå på opdagelse efter nogle nye. Men de gange jeg går på opdagelse, bliver jeg altid glad. Hvis vi kun læser de samme ti forfattere, får vi ikke udvidet vores horisont.

Derudover giver debutantlitteratur et tidsbillede. Med ’Lauras bog’ er jeg blevet en del af et par litterære strømninger – autofiktion og litteratur om mønsterbrud og ”underdanmark”. At det er tendenser i litteraturen, siger noget om vores samtid.

Har du et godt råd til en, som sidder og drømmer om sin debutudgivelse?

Jeg gør selv meget ud af at sige højt, at jeg er typen, der skriver og udgiver bøger. Da jeg skrev ’Lauras bog’ skrev jeg om det på Instagram. Og folk likede og roste mine opslag. På den måde netværkede jeg samtidig med andre skrivende. At lave skrivegrupper med andre forfatterspirer, man kan tale med, som støtter en, og som vil læse ens tekster, er vildt givende.

Derudover vil jeg sige ”røv til sæde”. Enten er man forfattertypen, der taler om, at man skriver, eller også skriver man. Endelig vil jeg råde folk til at undersøge de forskellige forlags profiler, inden man sender sit manuskript. Man kan fx tage på Bogforum og tale med en masse forlæggere. Det var sådan, at jeg fandt mit forlag, Rebel With a Cause.