Post og kvindehistorie
3 fra bogstakken: I en årrække skrev jeg julebreve. Det var en fin tradition, som blev værdsat af modtagerne. Jeg kunne godt skrive den samme tekst og sendt indholdet digitalt. Men det har samme værdi. Et fysisk brev kan noget andet end en e-mail eller en messenger-besked. Det er en rigere oplevelse at læse et brev skrevet på papir og sendt med posten.
Af Sune Hundebøll
Da PostNord satte prisen for at sende et brev op til 25,- kr. gave jeg op. Det var slut med julebreve fra mig. Nu har PostNord selv givet op. Selvskabte vil slet ikke sende breve mere.
Et gammelt væsen
Den systematiske brevomdeling i Danmark startede med Christian IV’s forordning om postbude fra 1624.
Gad har udgivet et omfattende værk om post, postvæsen og kommunikation: "Post og tele : kommunikationen og danskerne". Bogen er skrevet af Andreas Marklund, Jacob Vrist Nielsen og Sanne Aagaard Jensen.
"Bogen om alt indenfor det danske Postvæsen, tele- og postbefordring, telegraferne, postbude og telefonistinder, kuglepost og kongelige ryttere er et ualmindeligt veloplagt stykke arbejde. Denne bog fortjener at blive læst af mange. Vi kan se tilbage med vemod på mange ting, men med stolthed kan vi se hele historien præsenteret i én stor bog om hele det kære postvæsen. Bogen fortjener en varm anbefaling", skrev Michael Koch om bogen på Historie-online.dk.
Nye kvinder
Historiker Rikke Andreassen har gravet i arkiverne. Det er der kommet "De nye kvinder : kærlighed og queers 1870-1920" hvor Rikke Andreassen fortæller historien om fortidens homoseksuelle kvinder.
"Vi bliver også introduceret for kvinder, der bryder med tidens normer for fremtoning, og bogens sidste halvdel rummer skønne billeder af kvinder, der poserer med en cykel, bærer kort hår eller klæder sig i tøj, der ellers var forbeholdt mænd. Kapitlerne har bestemt deres højdepunkter, men måske fordi de tematiserer noget mere velkendt, er de ikke helt så spændende", skrev Nanna Mik-Meyer anmeldelsen "Kærlighed mellem kvinder" i Information (7. marts 2025), og fortsatte:
"Bogens store styrke er dens evne til at kombinere dyb historisk research med et fortællende sprog. Men den er ikke uden svagheder. Flere steder, især i sidste halvdel, gentages de samme pointer fel re gange, til tider med næsten identiske formuleringer. Derudover er der passager, hvor Andreassen forsøger at forbinde de historiske kvinder med nutidige kønskategorier som transkønnethed og nonbinære identiteter, hvilket virker påklistret."
Husmødreoprør
Selv om 2. Verdenskrig og den tyske besættelse var over, var der stadig varemangel i 1947. Og de vare der var, var dårlige og dyre.
Københavns Husmoderforening og repræsentanter for Husmoderforeningerne i Helsingør, Frederikssund og Lyngby-Taarbæk organiserede Kvindetoget til Christiansborg.
Flere tusinde kvinder (og enkelte mænd) deltog; Ribe Stifts Tidende skrev 4.000, Land & Folk skrev 12.000. I den nye bog "Husmødre i oprør" opgør Astrid Elkjær Sørensen antallet til 10.000 københavnske husmødre.
En deputation fa demonstrationen med Fru Thit Jensen og Mary Atlung fik foretræde for Statsministeren. Med sig havde de en resolution fra Kvindetoget. I resolutionen var der blandt andet krav om et forbrugerråd, effektiv brændselslevering, bedre priskontrol, flere boliger og en udbygget børneforsorg.
Hele historien om husmødrenes glemte kvindekamp får du i "Husmødre i Oprør" som er udgivet i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". Bogen er skrevet af Astrid Elkjær Sørensen, der også har skrevet "Pæne pigers oprør : ligestillingsprojekter i de kvindedominerede fagforbund 1985-2010".
