Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Familier
Børn

Læs & Løjer - Påklædningsbiller

18.05.24
Biller med vinger der svinger! - Krible krable dyr i skræddersyede outfits

Sæt fantasien fri og lav dine egne påklædninsgsbiller med filt, farver, pailletter og glimmerdrys. Skal billerne på arbejde i slidstærke overalls, til gallapræmiere i det store skrud eller måske bare have et lillebitte helt vidundeligt strutskørt i fødselsdagsgave? Giv dyrene der kribler og krabler det outfit med personlighed de fortjener. 

Vi tager udgangspunkt i bogen “Krible krable rim for de små” af Lotte Salling. Bogen leger med velkendte insekter og de fine rim lægger op til sproglig leg og masser af fantasi. Lotte Salling er en dansk mester i oplæg til dialogisk læsning og motorisk sprogforståelse. På dagen hjælper vi meget gerne med at finde flere af hendes bøger til hjemlån, så leg med sprog og ord kan fortsætte i hjemmets trygge rammer. 


Tilmelding er ikke nødvendig og workshoppen passer til familier med børn fra 4 år og op.

 

Hold øje med vores nye koncept Læs & Løjer om lørdagen.

Vi læser højt af børnebibliotekarernes favoritter og udfolder os kreativt sammen imens, med temaer fra udvalgt litteratur. Læs & Løjer inspirerer familier til hvordan man derhjemme kan udvide sine favoritbøgers universer og få timevis af hygge og leg ud af de gode historier. Børneteamet på Kulturstationen Vanløse glæder sig til at se jer.

 

Hold øje med de næste Læs & Løjer

Se mere her om Læs & Løjer med Festlige penselstrøg i juni

Materialer