Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Heerupsalen
Målgruppe
Voksne
Foredrag og debat

Sproggeniet Rasmus Rask og hans betydning for det danske sprog

29.05.24
Rasmus Rasks mål var at finde alle sprogs oprindelse, en søgen som førte ham ud på en farefuld færd til "verdens ende" og endte med at sætte dansk sprog på verdenskortet.

Oplev et spændende foredrag med Sprogforsker Kirsten Rask om sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832), der satte det danske sprog på verdenskortet. Den Danske Sprogkreds formand, Lise Bostrup, indleder med en kort overblik over den danske sproghistorie.

Den tyske sprogforsker Jacob Grimm, kendt fra hans arbejde med de tyske folkeeventyr, havde ikke høje tanker om det danske sprog. Faktisk anså Grimm slet ikke dansk for at være et sprog, men bare en af mange nordtyske dialekter. Det var den fynske skræddersøn, Rasmus Rask, der satte det danske sprog på verdenskortet på linje med andre betydningsfulde sprog. Hans mål var intet mindre end at finde alle sprogs moder eller oprindelse denne søgen førte ham ud på en farefuld færd til "verdens ende", nærmere bestemt Indien. 

Om oplægsholderen

Kirsten Rask (f. 1951), der trods både navnefællesskabet og den fælles sproginteresse ikke er i familie med Rasmus Rask, taler i Den Danske Sprogkreds’ regi om den store danske sprogforskers livshistorie, hans forskning og hans personlige kampe med det københavnske parnas. Han nåede at gøre sig så grundigt uvenner med både Oehlenschläger og Grundtvig, at sidstnævnte skrev et smædevers om ham.

Kirsten Rask har skrevet mange bøger og artikler om sprog. Hun satte gang i debatten om den engelske påvirkning af det danske sprog med en kronik i Politiken i 1999 og fulgte den op Sprogrenserordbogen – tal dansk! i 2001. I årene 2003-2006 var hun medlem af Dansk Sprognævn, og hun har været ekstern lektor på Københavns Universitet og censor ved eksamener på Københavns Universitet. Hendes bog Rasmus Rask – store tanker i et lille land udkom i 2002 og kan stadig fås som e-bog.

Praktisk info

Foredraget er gratis og ingen tilmelding er krævet.

Læs mere om Den Danske Sprogkreds eller ved personlig henvendelse:  Tryk her for henvendelse til Den Danske Sprogkreds

Arrangementet er støttet af Vanløse Lokalråd.

Materialer